A New Beginning

Image

En spændende historie i et godt fedt click ‘n’ point
Developer: Daedalic Entertainment
Udgivelse: 12. november 2012
Anskaffelse: Steam, GamersgateGoG.com og en del andre steder.
Platform: PC

Click ‘n’ point/adventure-genren er ikke den, jeg er stærkest i, da jeg oftest har problemer med at finde ud af, hvad jeg skal, så jeg ender med at sidde fast , hvilket ofte bare fører til en masse irritation. Disse problemer er jeg kommet udenom i A New Beginning pga. virkelig gode redskaber i spillet.

Du spiller som to personer, den pensionerede forsker Bent Svensson og Fay, der påstår at være fra fremtiden. Bent tror selvfølgelig ikke på Fays historie, men bliver dog mere og mere overbevist, om at hun taler sandt efter de snakker sammen.
I fremtiden…nutiden for Fay…det her er forvirrende, men i Fays tid er der få mennesker tilbage, og de dør snart, fordi der kommer endnu et soludbrud. Derfor sættes et team sammen, og de sendes tilbage til fortiden…nutiden for Bent og skal her stoppe en eksplosion på et atomkraftværk, da den startede en farlig kædereaktion for miljøet. Fay vælger dog at prøve at tage til en miljøkonference en uge før eksplosionen for at advare folk om det.

Historien er velskrevet og drager spilleren ind på en god måde. Samtidig giver historien dig en del genspilningsværdi, da man sidst i spillet får noget at vide, der i hvert fald har givet mig ekstremt meget lyst til at spille det igennem allerede igen, fordi der er noget, jeg skal have tjekket. Karaktererne er i samme stil som historien, virkelig velskrevne og dialogerne er altid værd at læse/høre.

Lydsiden i A New Beginning er også virkelig god, musikken er passende og er værd at lytte til. Man bliver i hvert fald ikke træt af den, hvilket er godt, da man godt kan bruge lidt længere tid visse steder, når man skal regne en puzzle ud. Stemmeskuespillet er også godt, og jeg har virkelig intet at klage over på lydsiden. Her er alt bare godt.

Billedsiden i A New Beginning er virkelig flot da alle områder man bevæger sig i er detaljerede og håndtegnede. Selv karakterne er ret detaljerede, men man kan dog godt se en del ligheder mellem et par af karaktererne.

De puzzles, man støder på i A New Beginning, giver for det meste meget god mening, og jeg tror, jeg er stødt på nok fem, der gav mig større problemer, men ikke noget, der irriterede mig voldsomt. Samtidig kan du ved at trykke på space se alle steder, du kan interagere med ting. Dette er ret dejligt, når man lige mangler en bestemt ting og ikke helt ved, hvor man ikke har kigget. Samtidig er der nogle steder nogle lidt mere indviklede puzzles, men disse kan efter et par minutter skippes ved at trykke på en knap, så her kan man heller ikke komme til at sidde fast.
At man har den funktion på space og samtidig kan springe visse puzzles over gør, at det her spil er virkelig tilgængeligt for mange, hvilket jeg er glad for, da historien er virkelig fantastisk.

Styringen foregår primært med musen, lige bortset fra når du skal ud til menuen på Esc og bruge space. Ellers kan du højreklikke for at åbne inventory i bunden af skærmen, venstreclicke og holde den inde for at åbne en lille menu for den ting, du holder musen over.

De eneste problemer jeg har haft med A New Beginning har været, at den nogle gange ikke lod mig clicke, når jeg havde åbnet menuen for en ting, men så skulle jeg bare højreclicke en gang og så prøve igen. Udover det har jeg haft lidt problemer med, at den ikke ville lade mig gemme manuelt efter halvvejs i spillet, dette er dog ikke det store problem, da man har quicksave.

Alt i alt er det et super godt spil, der indeholder en fed historie, velskreven dialog, godt udtænkte puzzles, en lækker lydside og en del flere fede ting. Det kan helt klart anbefales.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s