Crysis 2

heavy

Et godt gensyn med den velkendte nanosuit
Developer: Crytek Studios
Udgivelse: 22. marts 2011
Anskaffelse: Steam 
Platform: PC, Ps3 og Xbox 360

Tre år efter begivenhederne i Crysis, befinder vi os nu i et ødelagt New York infesteret af aliens kaldet CEPH. Pga. et virusudbrud, der ledte til uroligheder, er byen i undtagelsestilstand, og soldater fra Crynet Enforcement & Local Logistics (CELL) styrer nu byen. En specialstyrke bestående af US Marines får til opgave at hente tidligere Crynet medarbejder Nathan Gould, der måske har informationer, til hvordan de skal vinde over alien-racen.
Den ubåd, specialstyrken befinder sig på, bliver dog beskudt og soldaten Alcatraz er den eneste overlevende. Prophet, fra det første spil, finder Alcatraz og giver ham sin nanosuit på, for derefter at begå selvmord, så den vil kunne bæres af Alcatraz. Prophet efterlader dog en kort besked om, at Alcatraz er nødt til at finde Gould, og han skal nu komme gennem New Yorks gader, der er fyldt med CELL-soldater og CEPHs.

Junglen er nu udskiftet med New Yorks gader, men Crytek beskriver det selv som “Urban Jungle”, hvilket er meget passende, da det meste af byen består af asfalt blandet med træer, buske og græs. At det foregår i sådan et miljø har desværre også den konsekvens, at man i starten af spillet ikke har så store områder at lege på, som man er blevet vant til i det første spil. Det skal dog siges, at der stadig er plads til at lege, hvilket jeg kommer ind på senere.
Igennem Crysis 2 vil man komme gennem nogle ret fantastiske baner, og størstedelen er veldesignede og interessante at udforske.

Selve nanosuit-systemet er ændret, så man ikke kan vælge maximum speed eller strength, men de bliver bare aktiveret automatisk, når man løber eller skal sparke en bil væk. Du kan dog stadig selv aktivt vælge Cloak og Maximum Armor. De er dog begge blevet forbedret, da man nu kan bruge begge dele i længere tid og mere effektivt så spillet gøres en del sjovere, og derfor lader dig lege endnu mere på det punkt. Det virker lidt mærkeligt, at man har valgt at lave Speed og Power automatiske, men det ødelægger ikke oplevelsen,
Efter nogle baner møder du din første alien og efter at have dræbt den, kan du opsamle “Nano Catalyst” fra liget og bruge det på at opgradere din nanosuit. Der er desværre kun 12 upgrades spredt ud over fire af Alcatraz’ fingre. Man skal her så vælge, hvilken af de tre man helst vil have aktiv, men man kan hurtigt skifte mellem dem. Våbensystemet fra Crysis er også med igen og ved et enkelt tryk på en knap, får du våbnet op foran dig og kan vælge modifikationer til det.
Ligesom i Crysis fungerer nanosuit- og våbenmenuen flydende, så man endda kan nå at skifte upgrades og modifikationer på sit våben midt i en ildkamp.

En ting, jeg lagde ekstra meget mærke til gennem Crysis 2, var musikken. Selv menu/intro-musikken er virkelig lækker ligesom resten af soundtracket. Den føles passende i forhold til du er en supersoldat med superkræfter ved nanosuiten. Helt klart et højdepunkt ved Crysis 2.

En anden ting, der fungerer super godt, er samleobjekter i spillet, hvor du kan finde dogtags fra visse soldater, små souvenirs og lignende. Det giver en god replayability, nu hvor man ikke har de store områder at lege på. De nanosuit-upgrades og våben-modifikationer man har åbnet for gennem spillet, har man også adgang til gennem chapter select, hvilket også gør senere gennemspilninger endnu sjovere. Igennem spillet åbner du også op for ting under menupunktet extras, hvor du kan finde musikken fra spillet, artwork og den slags bonusting.

Crysis 2 er et spil, der overrasker. Selvom det har taget et par skridt mod en lidt mere lineær retning med mindre områder og mindre kontrol med nanosuit-mods, så har det formået at løfte sig over Crysis med mere flydende menuer, interessante nanosuit-upgrades og et lækkert soundtrack. At den rene jungle er udskiftet med New Yorks “Urban Jungle” er til at leve med, da der stadig gives plads til at lege.
Det kan helt klart anbefales, da det endnu en gang er fedt at være i en nanosuit.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s