Bulletstorm

11-03-26-05-39_0_bulletstorm_game_informer_cover_wallpaper_official
Et af de sjoveste FPS-spil du kan forestille dig

Developer: People Can Fly & Epic Games
Udgivelse: 25. februar 2011
Anskaffelse: Steam & Origin
Platform: Pc, Ps3 & Xbox 360

Bulletstorm er et af den slags spil, jeg skammer mig over ikke at have prøvet før. Det så fedt ud, da det udkom, og jeg prøvede endda en demo, der desværre gav mig et forkert indtryk af spillet. Den gav mig indtrykket af et lidt meningsløst pointsystem uden nogen reel hensigt og ikke så meget andet end det. Jeg var helt forkert på den.

I bulletstorm møder vi Dead Echo-teamet eftersøgt af General Sarrano, der gennem lang tid brugte dem til at lave beskidt arbejde og fjerne politiske modstandere ved at lyve, om hvem deres mål var. En dag opdager de dog, at Sarrano har løjet og de stikker af og lever som eftersøgte rumpirater, der kæmper mod Sarranos hær.
Du spiller som Grayson, der ti år senere i fuld tilstand angriber Sarranos største rumskib, hvilket sender Grayson og resten af besætningen i et styrt på planeten Stygia. Du skal derefter prøve at finde en vej af planeten samt bare prøve at overleve de mange farer.

Du får hurtigt adgang til en Energy Leash, som du kan bruge til at hive fjenderne tættere på dig eller direkte ind i pigge, kakti eller lignende. Derudover har du adgang til at sparke fjenderne rundt, som du lyster. Kombiner det med evnen til at glide hen ad jorden over kortere distancer, sjove unikke våben og en karakter, der elsker at fyre jokes af midt i kamp, og du har et skydespil, der fungerer virkelig godt.

Det, der gør at Bulletstorm hæver sig over andre skydespil, er, at det indeholder et killshot-system, så du tjener point for hver gang, du dræber en fjende. Hvis du skyder en fjende, får du få point, mens du kan få en hel del mere, hvis du glider ind i fjenden for derefter at skyde ham, så han flyver ind i en kaktus. De point, du tjener, bruger du til at købe ekstra ammunition eller opgradere dine våben, så du kan lave endnu vildere kills.

Noget, der slog mig ved Bulletstorm var, hvor ofte jeg bare stod og kiggede på landskabet- Bulletstorm har ofte fantastiske landskaber, der er værd at se på. Det bliver det federe, når man senere besøger nogle af disse steder og laver ravage der.

Grayson virker bare som en fuld idiot, og han opfører sig ofte sådan, men gennem spillet forstår man bedre, hvorfor han er sådan. De andre karakterer, man møder i spillet har også deres egne dæmoner at kæmpe med, hvilket gør de fleste af dem spændende at følge.

Bulletstorm er uden tvivl et af de bedste og sjoveste skydespil, jeg har prøvet længe med dets killshots-system, der konstant udfordrer dig ved at tirre dig med flere points for endnu vildere kills. De flotte scenarier gør også, at Bulletstorm fortjener endnu mere ros. Helt klart et spil, jeg vil vende tilbage til og anbefale.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s