FarSky

Farsky

En af de mest atmosfæriske spil jeg har oplevet
Developer: Farsky Interactive
Udgivelse: 25. april 2014
Anskaffelse: Humble & Steam 
Platform: Pc
Pris givet: 81 kr.

Da jeg først hørte om FarSky, blev det beskrevet som Minecraft under vandet og efter at have spillet det, er jeg enig i, at det er den nemmeste måde at beskrive FarSky på, hvis det skal gøres kort. Men det er helt klart ikke den mest korrekte, da de to spil faktisk ikke er helt så ens, som du skulle tro.

I FarSky er du Nathan, der er fanget på havets bund efter hans ubåd er ødelagt. Du skal nu lære, hvordan du overlever dernede med de ting, du kan finde. Du bliver styret hen mod en base, hvor du kan finde de mest basic ting, som f.eks. et bor du kan skaffe ressourcer med og et par få små have-blokke, du kan plante gulerødder i.

En af de første ting, du skal lære, er at mine, hvilket gøres ret nemt, enten med dit bor eller ved at bygge en extractor, som automatisk udvinder mineraler. Der er dog ikke så mange mineraler, du kan udvinde i spillet. Næste ting, du skal lære, er at skaffe mad. Her kan du vælge at passe din have og gro gulerødder, hvilket hurtigt bliver til mange, eller du kan jage fisk og rovdyr.

I din base har du adgang til forskellige workshops, hvor du kan bygge forskelligt udstyr, våben & byggedele til basen. Du kan hurtigt skaffe nyt udstyr og din base bliver højst sandsynligt hurtigt udvidet. Du kan nemlig være heldig og finde ekstra ressourcer i kister spredt rundt omkring på havbunden.

Med hensyn til kamp har du adgang til en kniv til nærkamp, mens du på afstand kan bruge din speargun. Til den har du adgang til en hel række forskellige spyd, der giver forskellige skade og har ekstra crit chance.

Det, der får FarSky til at skille sig ud fra andre survival crafting spil, er, at stemningen i det er så tung. Som du kommer dybere på havbunden møder du nye havdyr, som alle tilføjer til denne stemning af ensomhed. Samtidig er FarSkys stemning også lidt uhyggeligt, da du virkelig føler dig ensom på bunden af havet og ofte bliver angrebet af rovdyr, hvor du kun kan søge komplet sikkerhed i din base, der i starten virker helt klaustrofobisk, pga. den begrænsede plads.

Lydsiden i FarSky er også med til at bidrage til denne stemning, da du oftest kun har lyden fra havdyrene at lytte til, hvilket kun bliver afbrudt af et godt stykke musik fra tid til anden.

Der er dog nogle få negative ting ved FarSky. Kamp kan godt blive lidt trivielt, da alle fjenderne angriber med stort set samme mønster, så når du har lært, hvordan du skal klare dig, bliver alle kampe ens. Samtidig kan spillet klares på to timer og endda hurtigere.
Der er dog en sandbox-mode i FarSky, som du kan kaste dig over.

FarSky er et super fedt spil med en lækker tung stemning af ensomhed og frygt for det ukendte, der kun trækkes ned af sin længde. Sandbox-mode kompenserer lidt for det, men det kan også blive lidt trivielt i længden.
Jeg vil anbefale FarSky, men håber på, at der kommer mere!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s