Clustertruck

clustertruck
Underholdende og skør parkour på lastbiler!

Developer: Landfall Games
Udgivelse: 27. september 2016
Anskaffelse: Ps Store & Steam
Platform: Pc & Ps4
Pris givet: 100 kr.

Kan du lide at hoppe? Kan du lide lastbiler? Så er det her helt klart et spil for dig!
Hvis du svarede nej til et eller begge spørgsmål, vil du nok stadig kunne lide Clustertruck.

Konceptet er simpelt nok at forstå. Du skal fra start til slut ved at hoppe fra lastbil til lastbil. Disse bevæger sig forresten, det andet ville nok også være ret kedeligt. Alt andet end lastbilerne dræber dig, så det er en slags…jorden…ehh, alting er giftig. Nu tænker du nok allerede, at det da hurtigt vil blive kedeligt, hvilket er forståeligt.

Clustertruck formår dog at holde konceptet friskt ved at tilføje nye objekter til banedesignet, så du hele tiden skal forholde dig til nye trusler, der vil forhindre dig på din vej til slutningen af banen. Dette er både godt og skidt på samme tid. Negativt da det ofte resulterer i, at baner bliver ret trial & error, da du først skal lære reglerne for de nye koncepter.

Samtidig kan banedesignet ofte være forvirrende, så du ikke ved, hvor du skal hen. Nogle gange er der skilte, der peger i bestemte retninger, men når du springer fra lastbil til lastbil er det ofte noget, der bliver overset. Nogle baner introducerer også et nyt element på en ikke særlig intuitiv måde, hvilket også kan være med til at gøre Clustertruck til en frustrerende oplevelse.

Spillet er inddelt i 10 baner i hver sin verden med hvert sit unikke tema og der er ni verdener. Da jeg spillede Clustertruck spillede jeg 1-2 verdener ad gangen, hvilket hjalp på ikke at gøre det til en så frustrerende oplevelse. Jeg kan dog sagtens forestille mig, at det vil være det modsatte, hvis målet er at klare spillet i en omgang.

I starten af spillet har du kun et simpelt hop til at hjælpe dig, men ved at gennemføre baner får du style points, der kan bruges til at købe nye abilities. Disse er delt op i to kategorier, hvoraf den første har fokus på movement. Her kan du finde en jetpack, double jump, grappling hook og nogle andre. I den anden kategori er der abilities som slow time og andre som virker som en slags modifiers på spilverdenen. Du kan equippe en enkelt ability i hver kategori.

Ideen her er god, da du selv kan vælge, hvilke abilities du vil bruge hvis nogen. Problemet er bare at style points tager lidt tid at indtjene, så da jeg havde gennemført spillet, havde jeg kun adgang til 4-5 af disse abilities. Samtidig er det lidt øv ikke at have mulighed for at se/afprøve abilities, før du køber dem, da det kan være, at du ikke finder dem gode, når du prøver dem på en bane. Jeg købte Grappling Hook, fordi jeg forestillede mig, at jeg kunne svinge mig lidt rundt på nogle baner. Den hiver dig egentlig bare hen til det sted, du rammer med den. Det er stadig super smart, men ville egentlig gerne have set det først.

Jeg holdte mig til double-jump og slow-time hele vejen igennem spillet med nogle enkelte forsøg med andre abilities som ofte endte i ret mange fails. Samtidig skal du ud i hovedmenuen for at skifte abilities i stedet for at kunne gøre det i pause-menuen. Dette er et mindre problem, men når du gerne vil lege rundt med abilities, bliver det bare en træls oplevelse i længden.

En ting jeg stadig ikke har fundet ud af hvordan fungerer er selve lastbilerne. Det virker til, at de kører tilfældigt, når de er startet. De hamrer ind i hinanden, drejer til siderne og følger kun løst vejen, hvilket egentlig er fint nok. Problemet for mig er, når du skal hoppe fra en mængde lastbiler over på en anden stribe af dem. Jeg ved ikke, hvad der får den næste omgang lastbiler til at starte deres kørsel. Er det når jeg nærmer mig dem, efter et bestemt antal sekunder eller når mine lastbiler er nået et vist stykke. Dette er ikke klart og kan derfor også være forvirrende. Jeg har selv set kommentarer fra folk, der ofte er kommet for hurtigt frem og derfor skal vente på at lastbilerne starter. Selv har jeg ofte oplevet, at jeg havde problemer med at nå frem til dem i en del baner.

Hvis du ikke føler, at du fik nok ud af spillets campaign, er der også brugerskabte baner gennem steam-workshop. Jeg synes, jeg fik nok ud af spillets campaign så har endnu ikke taget hul på dette, men der skal nok være en masse timers underholdning at finde her.

Overordnet er Clustertruck et virkelig underholdende spil med en håndfuld frustrerende elementer. Nogle af disse er en del af spillets kerne, mens andre opstår pga. designvalg. På trods af disse har jeg virkelig nydt min tid med spillet og det at klare nogle af de sværere baner føltes åndsvagt tilfredsstillende.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s