Uncharted – Et langt eventyr

Uncharted™ 4: A Thief’s End_20161017153715“Nathan!” bliver der skreget i det, jeg misser et hop. Nathan Drakes livløse krop går fra stærk helt til kludedukke, imens han falder. Billedet bliver sort/hvidt for at forsvinde over i helt sort. Jeg er tilbage ved et checkpoint sekunder fra det sted, jeg faldt ned. Jeg morer mig lidt over måden Nate falder på, så jeg bliver aldrig frustreret over at dø i Uncharted. Nogle gange kan eksplosionerne endda få ham til at lave spøjse flip over tilfældige stykker cover rundt på banerne.

Det er generelt en trend for Uncharted. Det kan simpelthen ikke frustrere mig uanset, hvor mange gange, jeg får det sort/hvide billede, mens Nathan Drakes livløse krop flagrer rundt. Dette undrede mig meget, da mit første minde med Uncharted var meget anderledes. Vi spoler tilbage til folkeskolen, og jeg fandt Uncharted: Drake’s Fortune på biblioteket. Jeg havde hørt godt om det så skyndte mig at låne det med hjem. Nogle få timer senere er jeg nået til en bestemt hule, hvor jeg dør igen og igen…og igen. Jeg må indrømme, at jeg ikke kan huske om jeg kom forbi det sted, men jeg fik så dårlig en oplevelse, at jeg afleverede spillet tilbage dagen efter.

Jeg genkendte den hule med det samme, da jeg spillede det igen her for en uge siden. Jeg døde også et par gange, men kom forbi den, og hvor er jeg glad for at have givet spillet en chance mere. Uncharted-serien har fået meget ros gennem tiden, men jeg har altid set det som en serie, der ikke var noget for mig pga. den dårlige oplevelse. Ikke at jeg aktivt gik rundt og ikke kunne lide spillet, jeg havde bare affundet mig med, at det ikke var noget for mig.

Må dog huske at nævne, at jeg faktisk havde en positiv oplevelse med Uncharted-serien før mit gensyn med Drake’s Fortune. Jeg spillede Golden Abyss på Vitaen og havde en overraskende god oplevelse med det. Det var lige det eventyr, jeg skulle bruge på starten af mit vita-liv. Det viste de mange spøjse funktioner frem uden, at det virkede totalt fjollet. Tværtimod føltes det oftest helt naturligt. Jeg mistænker lidt, at dette var med til at give mig lyst til at give Uncharted-serien en chance mere. Tak til Uncharted: Golden Abyss!

Da jeg var færdig med Drake’s Fortune, sprang jeg direkte over i Among Thieves og fortsatte derfor mit eventyr med Nathan Drake og hans slæng af fantastiske venner. Dette er nok det, jeg elsker mest ved serien og fik mig til at forstå, hvorfor Uncharted har fået så meget ros. Karaktererne er bare så elskværdige. Du kan virkelig ikke andet end at holde af Sully, der altid er klar på eventyr, men samtidig har en “I’m too old for this”-attitude. Nathan Drake, der konstant jager nye eventyr. Jeg forelskede mig i karaktererne og følte med deres op- og ned-ture.

Jeg afsluttede Among Thieves og startede Drake’s Deception, hvilket bare forøgede min nystartede kærlighed for serien. Karakterernes forhold blev fortalt gennem små hints, og det var tydeligt, at de var modnet. De var vokset mere op i forhold til deres tidligere eventyr. Dette forhindrede dem dog stadig ikke i at tage hul på endnu en episk rejse. Endda mere episk end de tidligere på trods af karakterernes modenhed. Intet kan vist stoppe Nathan Drakes eventyrlyst.

Jeg spillede Uncharted 1-3 på ps4, altså gennem The Nathan Drake Collection. Jeg huskede dem som virkelig smukke spil, men intet havde forberedt mig på dette. Jeg glemte fuldstændig, at det var remastered udgaver af ps3-spil. Dette gjorde dog, at jeg forstod, hvorfor folk har rost Naughty Dog så ofte for at lave teknisk flotte spil. Selvom jeg nogle gange glemte, at det originalt var ps3-spil, gik det dog tydeligt op for mig, da jeg afsluttede Drake’s Deception. Efter at have afsluttet Uncharted 2 gik det op for mig, at jeg ikke ville kunne nøjes med 3’eren og derfor heller ikke ville vente på Uncharted 4. Dette blev indkøbt og downloadet med det samme, så jeg var klar til at springe ind i det.

Dette spring var vildt! Naughty Dog har formået at skabe noget af det flotteste, jeg har set på konsol indtil videre. Alle karaktererne virker mere levende, banerne virker mere sprudlende, alting er bare bedre. Dette er dog ikke bare teknisk. Uncharted: A Thief’s End viser os en endnu mere voksen Nathan Drake, der gerne vil lidt væk fra de vilde eventyr. Han bliver dog alligevel hevet ind igen, men han føles bare ældre og træt. Han kan stadig lave vilde hop, skyde en masse fjender ned og finde alle skatte i verden, men han fortjener virkelig en pause.


Spørgsmålet, jeg sad med efter at have afsluttet det fjerde kapitel var dog, hvad der drev mig til at klare de fire Uncharted-spil på en uge. Eventyret, magien, mysteriet eller en kombination af de tre. Helt klart! Når der skulle løses puzzles hjalp jeg Nate med at finde løsningen, spor blev fundet, og hver gang vi ramte en væg, fandt vi en vej forbi den og var endnu et skridt tættere på at finde den skat vi ledte efter. Uncharted-serien er virkelig fyldt med magiske oplevelser og fantastiske øjeblikke.

Jeg har nydt alt min tid med Nate, fra første gang jeg styrede ham i det første spil og helt til epilogen i Uncharted 4. Han er et perfekt eksempel på at spilkarakterer godt kan vokse op og blive modne. Endda uden at miste de træk som gør, at vi forelsker os i dem efter første møde. Efter min uges Uncharted-binge og nyfundne kærlighed for hans vilde eventyr er jeg dog klar til at lægge ham på hylden. Jeg vil ikke have ham med på flere eventyr, hvis han gerne vil lave mindre farlige ting. Jeg håber dog ikke, at det bliver et farvel til Uncharted. Forhåbentlig bare et “på gensyn”, da jeg er sikker på at der nok skal være flere eventyr klar derude. Måske med en anden Drake endda.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s