The Bureau: XCOM Declassified


the_bureau_xcom_declassified_wallpapersSpændende historie drevet af fede kampe

Developer: 2K Marin
Udgivelse: 23. august 2013
Anskaffelse: Steam 
Platform: Pc, Ps3 & Xbox 360

The Bureau: XCOM Declassified bevæger sig væk fra det typiske XCOM, men formår stadig at levere et virkelig fedt spil. Jeg blev ærlig talt overrasket af historien, da jeg afsluttede spillet.

Det er 1962, og du spiller den plagede agent William Carter, der pludselig befinder sig i en krigszone med ukendte fjender, der viser sig at være outsiders fra rummet. Du bliver nu en del af The Bureau, der prøver at stoppe angrebet og samtidig undgå panik blandt borgerne.

Historien virker ret lige til i starten, men du kommer til at skulle træffe nogle svære valg hen mod slutningen. Jeg var fanget fra starten af da, den blev præsenteret godt. Samtidig udfoldes historien gennem lydbånd, noter og andre kilder, du kan finde rundt på banerne, hvilket giver en unik kontakt til verdenen, hvor du finder halve historier og kan gætte dig til det åbenlyse og nogle gange det mindre åbenlyse.

The Bureau holder til på en base, du frit kan gå rundt på mellem missioner. Her kan du løse opgaver for de forskellige personer, du møder eller bare snakke med dem. Dette tilføjer også til historien og er frivilligt, så du bliver aldrig tvunget til at skulle bruge ekstra tid på historien, hvis du ikke finder den spændende.

Du har udover Carter oftest også to kammerater med. Du kan vælge mellem 4 forskellige klasser til dine kammerater, hvilket afgør hvilke færdigheder de har. Du kan også frit vælge mellem forskellige våben til Carter og hans hold.

Selvom det ikke er et traditionelt XCOM med turbaseret strategi, har de dog stadig fået implementeret en del strategi. Du kan aktivere Battle Focus Mode, hvor tiden står tæt på stille, og du her kan give ordre og bruge dit holds færdigheder. Dette fungerer virkelig godt, og det føles lækkert at se ens plan udfolde sig i det, du går ud af Battle Focus.

Du får adgang til en hel række forskellige våben i The Bureau, så der skal nok være lige præcis den slags våben, du holder af. Du skal også vælge en slags rygsæk, der giver en bonus til holdet. Den kan f.eks. give bonus til en bestemt våben-type eller øge skade på fjender med skjold.

Den udvikling, der sker med våbnene kan også ses på basen. Efterhånden som du klarer missioner udvikler basen sig også, du kan f.eks. finde forskerne i gang med nye eksperimenter samt dens udseende generelt ændrer sig teknologisk.

Det eneste punkt, hvor The Bureau måske halter lidt, er ved dine holdkammeraters intelligens, da de fra tid til anden laver lidt mærkelige manøvrer. Dette har dog kun generet mig meget et par gange på de 14 timer, jeg har brugt på spillet.

Alt i alt er The Bureau: XCOM Declassified et virkelig godt skydespil med fede strategielementer som virkelig gør, at du får et godt overblik over kampe. Samtidig er historien spændende og spillet har en ret passende længde.
Jeg vil anbefale The Bureau: XCOM Declassified, da det sagtens kan tåle at blive genspillet et par gange.

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s