Lara Croft and the Guardian of Light


Super underholdende spil!

Developer: Crystal Dynamics
Udgivelse: 18. august 2010
Anskaffelse: Psn & Steam
Platform: Pc, Ps3 & Xbox 360

Dette er et af de spil, som jeg længe har ville spille, men har udskudt alt for mange gange. Noget jeg fortryder ekstremt meget nu, hvor jeg faktisk har klaret det.

Lara Croft and the Guardian of Light tager ikke lang tid at klare, men kan helt klart genspilles alene samt med en ven. Spillet indeholder co-op mode, som jeg desværre ikke selv har spillet endnu, men som jeg kan forestille mig værende endnu sjovere end single player.

Spillets historie er ret simpel, da Lara Croft finder et forsvundet artifakt, der bliver aktiveret af nogle skurke, hvorefter spillets bad guy Xolotl bliver løsladt. Sammen med en mayansk kriger, Totec, skal de få stoppet Xolotl, før han ødelægger hele verdenen.

Noget af det fedeste ved dette spil er, at det ikke er særlig ofte, at puzzles bliver genbrugt. Det kan godt være, det er de samme mechanics, der bliver brugt, men hver puzzle føles frisk. Så i stedet for 8 timer med nær-identiske puzzles er der her 6-8 timer med friske puzzles mixet med kamp.

Kamp foregår som en slags twin shooter, hvor du styrer med den ene analog-pind og sigter med den anden. Jeg spillede det igennem med en controller, hvilket føltes ekstremt godt.

Der var dog nogle gange, hvor Lara foretog nogle ret mærkelige og uheldige hop, men dette er dog ikke noget nyt for Tomb Raider-serien. Det var dog lidt akavet nogle gange at skulle aktivere noget på de højre knapper på min controller samtidig med, at jeg skulle sigte og skyde. Jeg kunne i hvert fald godt have brugt en ekstra finger til at have klaret nogle kampe endnu mere effektivt.

Når jeg skriver om at være effektiv i kamp, må jeg ikke glemme at nævne udstyr! Rundt omkring i banerne samt gennem challenges kan du åbne for relics, artifacts og våben. Du kan herefter frit vælge, hvilke af disse du vil have på og dermed helt selv balancere din karakter hen mod din spillestil. Hvis du er stor fan af bomben, kan du equippe to items, der giver bonus til den samt et relic, der aktiverer en superudgave af din bombe på visse tidspunkter. Dette gjorde også, at spillet blev endnu federe, da jeg konstant skulle ind og tjekke hvilke bonusser nye relics og artifacts havde.

Alt i alt er Lara Croft and the Guardian of Light et suverænt spil, som jeg ikke kan andet end at anbefale. Tog mig 6 timer at gennemføre, men vil helt sikkert hive det frem næste gang, jeg er sammen med en ven, så jeg kan få prøvet co-op!

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s