Oddworld: Abe’s Oddysee

header
Underholdende platformsspil med mange fede features

Developer: Oddworld Inhabitants
Udgivelse: 18. september 1997
Anskaffelse: Steam
Platform: Pc & Ps1

Abe er en Mudokon og arbejder som slave ved RuptureFarms. En aften overhører han, at bestyrelsen planlægger at bruge Mudokon-slaverne til deres næste produkt, så han beslutter sig for at flygte. Historien udvikler sig dog i en anden retning forholdsvist hurtigt, så Abe spiller en endnu større rolle end forventet.

Historien er fyldt med humor hele vejen igennem samtidig med, at denne humor også kan findes gennem spillets gameplay. Der var flere steder, hvor jeg bare sad og morede mig virkelig meget. Et af de steder var f.eks. et bestemt håndtag, hvor jeg sekunder efter at have hevet i det, blev ramt af en bombe. Spillet har flere af denne slags øjeblikke, hvor den lægger op til at du gør en bestemt ting, der resulterer i, at det ender galt.

Dette fungerede dog ikke så godt i andre dele af spillet. Banerne er inddelt i felter, hvilket i sig selv fungerer okay. Problemet opstår bare, når du ikke har nogen ide, om hvad der er på næste skærm, og derfor kan ende med at dø ret hurtigt. Når du dør bliver du sendt tilbage til starten af den bane og nogle baner kræver, at du skal løbe meget frem og tilbage med mange muligheder for at dø.

Selvom jeg hyggede mig meget med det, var der visse dele som bare fra frustrerende pga. dette. Samtidig er jeg overbevist om, at der var nogle problemer med styringen på pc, da jeg flere gange oplevede, at Abe f.eks. ikke hoppede og så bare styrtede i døden.

En ting Oddworld gør helt perfekt er dog variationen i gameplay. Først virker det som en simpel platformer, så tilføjes der håndtag du kan trække i, fjender du skal undgå og andre mudokons, du kan hjælpe. Dette virker måske stadig ret simpelt, men så bliver du introduceret for puzzles, hvor du skal bruge en slags dialog-system til at kommunikere med de andre mudokons. Tasterne 1-0 aktiverer forskellige lyde/kommandoer og med disse skal du f.eks. bede mudokons om at følge efter dig eller alarmere fjender, så du kan lokke dem væk.

Oddworld: Abe’s Oddysee er altså et virkelig interessant spil. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg vil anbefale det. Dette da jeg selv synes, at det bare blev frustrerende at blive sendt tilbage til starten af banen, hver gang noget gik galt. Lidt for meget trial and error til min smag. Det er dog en virkelig fed historie fyldt med meget humor.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s