Valley


Genialt gameplay kombineret med en fængende historie.

Developer: Blue Isle Studios
Udgivelse: 24. august 2016
Anskaffelse: Ps Store & Steam
Platform: Pc, Ps4 & Xbox One

Jeg bevæger mig ned ad en bakke med en hastighed, der stiger alt for hurtigt, men jeg tager chancen og sætter i spring sekunder efter at have nået bunden af bakken, flyver igennem luften, lander sikkert på en nærliggende ø og begynder allerede at lede efter den næste bakke, der kan udnyttes på samme måde.

Valleys primære gameplay er at navigere gennem dalen ved at løbe, hoppe, svinge sig, og det hele foregår helt gnidningsløst pga din LEAF-dragt. LEAF står forresten for “Leap Effortlessly Through Air Functionality”, så vi kalder den bare for LEAF-dragt indtil videre. Det er en slags exosuit, der tillader dig at gøre alle de nævnte ting oven for.

Du befinder dig i dalen, fordi du søger efter et såkaldt Life Seed. Efter din kajak er kæntret, vågner du op i en hule, hvorefter du stille og roligt går ud og opdager den store dal. Det er en ret god introduktion i forhold til hvor meget fart, der er over størstedelen af spillet. Lige så snart du får LEAF-dragten, handler det i hvert fald om at have fart på, så du kan lave nogle af de vilde manøvrer, der er påkrævet for at komme videre i spillet.

Denne dragt er dog ikke vægtløs, så hvis du f.eks. falder i vand, dør du. Du bliver dog genoplivet, fordi dragten har mulighed for at udnytte livskraften i området. Dette dræner dog dalens helbred, hvilket bliver vist i dit UI som grønne blade på en gren. Du kan dog fylde dens helbred op igen ved at give liv til dyr og træer. Dette gøres ved at skyde energien mod dem og samme evne lader dig også suge livet ud af disse for at få mere energi.

Den energi, du samler, bruger LEAF-dragten også på visse ting som dobbelthop, så det kræver også lidt, at du passer på ikke at løbe tør. Især hvis du støder på nogle af spillets fjender, der skyder mod dig for at dræne din energi. Igennem spillet kan du dog finde upgrades, så du kan have mere energi på dig, og det er faktisk ret vildt, hvor meget du kan ende op med at have.

Historien bliver primært fortalt gennem audio logs, som afspilles automatisk af din LEAF-dragt, når du kommer til visse områder. Dette fungerer ret godt, fordi du ikke bliver forhindret i at bevæge dig videre i spillet, men kan gøre dette samtidig med at følge med i historien. Gennem de mange audio logs hører du om, hvad LEAF-dragten laver i dalen, personerne, der har udviklet den, og hvad deres projekt var i dalen.

Jeg nød faktisk historien ret meget og så frem til at høre den næste audio log, så jeg kunne finde ud af, hvad der var sket med karaktererne. Det var også generelt interessant at høre om de forskellige væsener i spillet, da disse også bliver beskrevet på forskellige måder. Generelt er det en ret interessant verden at finde i Valley.

Jeg har gennemført Valley, skaffet alle upgrades til LEAF-dragten, været igennem det meste af spillet en gang mere, men jeg har stadig lyst til mere af det. Spillet føles dog ikke kort, jeg vil bare gerne have endnu mere! Jeg er super glad for at have givet Valley en chance og blev kun positivt overrasket, så jeg håber også at andre vil gøre dette!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s