Tearaway: Unfolded


Fantastisk udgave af et virkelig underholdende spil.

Developer: Tarsier Studios & Media Molecule
Udgivelse: 9. september 2015
Platform: Ps4

Jeg kom først i kontakt med Tearaways kreative univers for et par år siden da jeg spillede det på PS Vita, og det er virkelig et spil, der udnytter mange funktioner på den lille håndholdte. Der skal bruges touch, mikrofon, vippes osv. Jeg var derfor meget interesseret i at se, hvordan Ps4-udgaven ville komme til at fungere rent teknisk, da der ikke er de samme muligheder som på Vitaen. Det er dog blevet et virkelig godt resultat, der er mindst lige så underholdende som Vita-udgaven.

Du styrer Iota, en lille figur lavet af papir, gennem en fortælling på vej til du’et, altså spilleren. Figuren er dog ikke kun en budbringer, men faktisk brevet selv. Det er dog ikke en kort rejse, men derimod  en lang rejse fyldt med twists. Nogle gange er det endda fortællerne, der ændrer på historien for at give dig et længere spil.

Det lyder nok lidt plat, men det fungerer virkelig godt i Tearaway: Unfolded, når det bryder den 4. væg. Dette er på en måde en del af spillets kerne, da fortællerne er bevidste om du’ernes verden og er klar over Iotas formål. I nogle af de senere baner aktiverer du f.eks. også PlayStation-knapper i spillet, hvilket er ret genialt.

Jeg nævnte at figuren var lavet af papir, men det samme gælder hele Tearaways verden. Alt er lavet af papir, hvilket giver spillet et helt unikt udseende. Det er samtidig ret imponerende, hvordan nogle effekter er blevet skabt med papir-lapper som f.eks. vind eller vand. Generelt er Tearaway bare et imponerende spil.

Musikken skal også roses, da der er nogle virkelig mindeværdige numre som f.eks. The Orchards eller Pilgrimage. Musikken understøtter i hvert fald hvert eneste øjeblik i Tearaway helt perfekt. Jeg kunne i hvert fald ikke lade være med at sidde og vippe med foden i takt med flere af numrene. Det er samtidig ret svært at undgå at få dem på hjernen.

Spillets stemning er konstant hyggelig, hvilket er ret imponerende, da spillet også har nogle mere dystre baner, men disse formår stadig at være hyggelige at bevæge sig gennem. Jeg tror, at det er, fordi de vælger at fokusere på historien i de baner og have fokus på Iota som helten, der skal overvinde farerne. Uanset hvad fungerer det helt perfekt og er et virkelig godt spil for alle aldersgrupper.

Et sted, det måske kan miste de yngre spillere lidt, kan være i de senere baner, da der er nogle tricky sektioner, som kræver en del af spillerens evner. Hvis du samtidig vil have 100% i spillet bliver dine evner testet endnu mere. Den ene valgfrie opgave er f.eks. at transportere et jordegern tilbage til sit hus, hvilket ikke lyder så svært. Problemet er bare, at hvis du dør eller smider jordegernet væk, så har du fejlet den tur. Så skal du oftest genstarte kapitlet, hvilket er lidt træls i længden, da nogle af de her jordegern er flere minutter inde i kapitlerne. Hvis du er heldig, kan du dog genstarte fra seneste checkpoint og så backtracke for at samle det op.

Den slags er dog helt valgfrit og giver dig kun ekstra konfetti. Alt den konfetti, du samler i spillet, kan bruges på at købe forskellige pyntegenstande til Iota eller filtre og linser til det Iotas kamera. Jeg nævnte i starten, at Tearaway havde et kreativt univers, og dette kommer f.eks. til udtryk gennem kameraet, hvor du flere gange skal tage billeder af andre objekter eller af Iota. Andre gange skal du skære figurer ud på en digital skæremåtte, hvilket ofte kan give nogle sjove resultater. Egern-kongen fik i hvert fald en ret spøjs krone, fordi jeg fik helt frie tøjler.

Ofte når du har lavet disse udklip får du også selv lov til at placere dem i verdenen, hvilket jeg selv havde en del sjov med. Hvis et egern bad om en ny mund, satte jeg f.eks. et par ekstra på som øjenbryn. Hvis du er til den slags fjollethed, vil du elske de muligheder, du får i Tearaway. Min karakter reflekterer i hvert fald ret godt, at jeg ikke er særlig moden, når det gælder den slags kreative spil.

Alt i alt er Tearaway: Unfolded en virkelig god konversion af Vita-spillet, og jeg kan anbefale det meget. Der er noget for alle aldersgrupper og forskellige spillertyper, så de fleste burde kunne få en hyggelig oplevelse med det.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s