Axiom Verge


Perfekt 2D platformer i en mystisk verden fyldt med spændende detaljer.

Developer: Thomas Happ Games
Udgivelse: 20. april 2015
Platform: Nintendo Switch, Pc, Ps Vita, Ps4, Wii U & Xbox One.

Jeg blev virkelig fanget hårdt af Axiom Verge. Det får skabt en virkelig speciel stemning, og jeg havde konstant lyst til at spille videre for at se, hvor spillets historie var på vej hen. Du spiller som Trace, der efter en ulykke vågner op i en fremmed verden. Du møder forskellige karakterer, der giver lidt historiebidder og hjælper dig med at finde ud af, hvor du skal hen, men en stor del af det, du får givet, er ret vagt.

Jeg elskede netop dette aspekt, da det var fedt at have forskellige teorier om hvad i alverden, der var sket. Du kan samtidig opsamle forskellige noter, der indeholder viden om verdenen. Nogle af disse er dog skrevet på et fremmed sprog, så hvis man vil læse disse, skal de afkodes. Jeg synes personligt, at dette er vildt fedt, da det er ekstra goodies til de personer, der elsker den slags, og det kan sagtens ignoreres af dem, der er ligeglade.

En stor del af spillet handler også om udforskning af forskellige områder. Spillet er opdelt i forskellige områder, og du skal bruge bestemte objekter for at kunne navigere forbi bestemte dele. Dette kan f.eks. være, at du skal kunne hoppe lidt højere for at komme over en klippe, altså bliver der skabt en naturlig aflåsning af dele af spillets verden.

Dette kan dog resultere i, at man bliver væk og ikke helt ved, hvor man skal gå hen for at komme videre. Dette oplevede jeg ret ofte, selvom der er et kort, der viser ens placering, samt hvad der allerede er udforsket. Dette er dog en del af denne genre, da det netop handler om udforskning, så det er helt op til smag og behag. Samtidig var spillets gameplay virkelig underholdende, så det gjorde mig ikke så meget at bevæge mig gennem de samme områder flere gange i træk.

Dette er dog med undtagelse af nogle af de senere områder, som var forholdsvist svære, fordi nogle af fjenderne skader virkelig meget samtidig med, at de har meget i liv. Dette er ærgerligt, da en af de ting, jeg nød mest ved fjenderne, var et slags puzzle-element. De fleste af fjenderne har et fast mønster for bevægelser og angreb, hvilket betyder, at der oftest er et ideelt våben til at dræbe dem med.

Det handler altså om at finde ud af hvilket våben, der er mest optimalt til den enkelte fjende, så du kan komme forbi dem forholdsvist let. Der er også masser af våben at vælge fra, og jeg følte hurtigt, at jeg fik et næsten overvældende arsenal. En stor del af disse kommer du uden tvivl automatisk til at samle op, mens en stor del også er gemt rundt omkring i verdenen. Du kan altså sagtens komme til at misse en del våben, hvilket er lidt ærgerligt, men spillet lægger op til masser af udforskning ,så jeg synes egentlig, det er fair nok.

Det her puzzle-element findes også ved bosserne, hvor det dog kan betyde, at nogle boss-kampe bliver lidt trivielle. Når du har fundet ud af hvilket våben, du skal bruge, handler det oftest om at bare gentage det samme mønster igen og igen. Bosserne har heller ikke en tydelig hp-bar, men deres liv indikeres i stedet visuelt på dem, hvilket egentlig fungerer fint. Jeg synes dog, det blev lidt besværligt at se, om der overhovedet skete noget i visse bosskampe, fordi det er gjort sådan.

Jeg nævnte kort starten af spillets historie, og jeg må indrømme, at jeg nok ikke har opfanget alle stykker af den. Der er nogle virkelig interessante twists og kombineret med de små brydstykker, er det også en fortælling, der kræver lidt ekstra fra spillerens side af. Derudover er der også en del hints gemt i spillets områder, og generelt bliver der skabt en virkelig speciel stemning i  de forskellige områder. Spillet oser af, at du er strandet i en fremmed verden uden at ane, hvor du er henne. Du er fuldstændig i samme båd som din karakter, hvilket fungerer virkelig godt.

To andre elementer, der også tilføjer til stemningen, er spillets musik og grafiske stil. Den grafiske stil er virkelig gennemført og alting føles fremmed og fuldstændig udenjordisk. Udenjordisk er også den bedste måde, jeg kan beskrive musikken på. Der er dystre elektroniske toner kombineret med en række forskellige lyde, og det matcher virkelig spillets tempo virkelig godt.

Jeg spillede Axiom Verge på Vitaen, og det gik egentlig meget godt med undtagelse af to ting. Der var en række tilfældige fps-drops, som var en lille smule forstyrrende. Derudover er der et bestemt move, dash, som bare ikke fungerer optimalt pga. styringen. Du kan dashe ved at dobbelttrykke på D-pad’et eller gøre det samme med analogpinden… og jep, det er lige så akavet, som det lyder. Eller det ville fungere fint, hvis det ikke skulle bruges i ret specifikke situationer, der kræver god timing. Den ene gang, hvor jeg ikke vidste, hvor jeg skulle hen, var det, fordi jeg skulle hoppe efterfulgt af et dash for at nå en platform, hvilket føltes umuligt.

Alt i alt er Axiom Verge dog en af de bedste titler, jeg har spillet længe, og jeg bliver lige imponeret, hver gang jeg kommer i tanke om, at det er udviklet af en person, Thomas Happ. Det er en virkelig unik titel, og de få problemer bliver overskygget af, hvor skønt og mystisk resten af spillet er. Jeg anbefaler Axiom Verge virkelig meget!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s