Hue

hue_heroart_1920x1080
Løs farvebaserede puzzles i en skøn platformer.

Developer: Fiddlestick Games
Udgivelse: 30. august 2016
Platform: Pc, Ps4, Ps Vita & Xbox One

Hue handler om drengen med samme navn, der skal bruge farver til at løse puzzles for at kunne komme videre igennem verdenen. Du starter med en enkelt farve, og som du kommer gennem spillet, får du adgang til en del flere. Jo flere farver du har adgang til, jo mere avancerede bliver de forskellige puzzles dog også.

Farveskiftet foregår ved, at du aktiverer din farve-ring, hvor du frit kan vælge mellem dine indsamlede farver. Mens du vælger, er spillet gået i slow-motion, så du har tid til at vælge farve uden at skulle bekymre dig alt for meget, om hvad der sker, mens du vælger. Når du vælger en bestemt farve bliver alle ting med den farve gennemsigtige, og du kan f.eks. trække ting med andre farver “igennem” dem.

Der bliver introduceret flere elementer senere i Hue, og sværhedsgraden stiger på en passende måde. Generelt er de forskellige puzzles ret tilfredsstillende, især de mere avancerede og komplekse af dem. Der er dog et par enkelte, der var trælse pga. enkelte elementer, men det er virkelig kun et par få,  jeg havde problemer med.

En ting, jeg virkelig skal huske at nævne, er forresten, at udviklerne har været virkelig smarte! Det er et spil med fokus på farver, så hvad hvis du nu er farveblind? Intet problem! Der er en indstilling for at slå farveblind-mode til, så der er symboler på de forskellige dele af banen, så alle kan være med. De skal virkelig have ros for at have overvejet dette, så alle kan opleve deres puzzle platformer.

Historien bliver fortalt gennem breve, du samler op rundt i verdenen, og disse aktiverer en voice-over, der læser højt . De fleste steder efter disse er der nogle lange strækninger, du skal gennem så du ikke fokuserer på puzzles, mens der bliver læst op. Dette er på den ene side ret genialt, da du så virkelig ikke kan misse oplæsningen, men hvis du tager en tur gennem banerne igen, skal du igennem de her strækninger og denne gang uden voice-over. Dette er lidt øv, men ikke rigtig en deal-breaker.

Noget der måske kan være en mindre deal-breaker er nogle enkelte bugs. Jeg stødte på tre bugs, som dog hurtigt kunne undgås. Den ene krævede bare, at jeg gik tilbage til forrige bane og så videre igen, da en laser ikke virkede ordentligt. Senere var der en bestemt ting, der buggede helt ud, hvis jeg gjorde en bestemt del af banen hurtigt. Her skulle jeg bare vente et par sekunder, og så skete det ikke igen.

Jeg nød alle mine timer med Hue virkelig meget. Sværhedsgraden var passende hele vejen igennem, styringen var virkelig god, og overordnet har jeg ikke rigtig noget at brokke mig over udover de nævnte bugs. Det kan altså anbefales en del, især hvis du er til puzzle-spil.

SteamWorld Heist


Alle skud gælder i dette charmerende spil!

Developer: Image & Form
Udgivelse: 7. juni 2016
Platform: iOS, Nintendo 3DS, Pc, Ps4, Ps Vita & Wii U

Der er en virkelig unik charme ved SteamWorld Heist. Jeg tror det skyldes kombinationen af spillets geniale gameplay og dets fjollede elementer. På den ene side er der et taktisk spil med dybde og på den anden side fokus på indsamling af hatte og spøjse samtaler med sine crewmates.

Spillet handler om en voksende besætning af steambots, ledt af kaptajn Piper Faraday, der tager kampen op mod forskellige fjender i forskellige dele af rummet. De mange steambots har forskellige classes, hvilket betyder forskellige våben og evner. Dette gør, at du fuldstændig kan tilpasse dit hold, når du skal igang med missioner.

Jeg holdt virkelig meget af dette aspekt, da det netop skabte lidt ekstra dybde i spillet. Mit hold havde f.eks. konsekvent medpacks og ekstra pistoler med, mens deres hovedvåben oftest havde lasersigte. Jeg var stor fan af lasersigtet pga. spillets turbaserede gameplay. I hver eneste tur skal der tages stilling til, hvad der er det smarteste træk.

Du kan bevæge din steambot et kort stykke, hvorefter du skyder, et længere stykke, hvorefter din tur slutter eller bruge nogle af de mange steambots’ evner. Det specielle er, at der skal sigtes manuelt ved hvert enkelt skud, hvilket kombineret med rikocherende kugler kan ende i nogle vilde trickskud, når der f.eks. skydes rundt om hjørner.

Dette resulterer også i, at hvert skud du misser, er fuldstændig din egen skyld. Der er ikke nogen hit-chances, der skal tages stilling til, men bare din egen evne til at nogenlunde sigte med de mange forskellige våben. Som jeg nævnte før, holdt jeg meget af pistoler med lasersigte, da jeg netop var dårlig til at sigte frit.

Et andet sted som spillet skinner er gennem dets sværhedsgrader. Et par af de senere missioner drillede mig en del, men der kan vælges sværhedsgrad ved hver eneste mission, og der er fem at vælge mellem. Jeg skiftede derfor bare sværhedsgraden et tak ned og nød resten af spillet uden at blive tromlet helt ned. Selvom det føltes lidt mærkeligt, så var spillet stadig virkelig underholdende, så det gik ikke udover oplevelsen.

Jeg nævnte i starten, at spillet også havde fjollede elementer, og det ene af dette involverer hatte. Udover våben og gear kan(skal) hver steambot udstyres med en hat. Du kan vælge at lade være, men spillet beder dig stærkt om at give dem en hat på, hvilket er en del af charmen.

Du kan skaffe hatte ved at købe dem i butikker rundt omkring, men der er også en anden mere fjollet metode. I kamp møder du ofte fjender med seje hatte, som du kan indsamle ved først at skyde dem af. Det skaber altså nogle virkelig sjove situationer, når du midt i en spændende duel dropper at dræbe fjenden, bare fordi du gerne vil have en tophat.

Et andet sted, hvor spillets charme kommer frem, er mellem missioner, hvor du kan tale med din besætning. Oftest er det bare små kommentarer eller korte samtaler, men det giver de forskellige steambots unikke karakterer og tilføjer bare en stor del til spillet. Det viser f.eks. også forholdet mellem nogle af karaktererne, som netop har en historie sammen.

Spillets mange missioner har forresten et stjernesystem tilknyttet, hvor du på hver mission kan optjene et bestemt antal stjerner ved at udføre bestemte ting. Selvom det ofte er let at skaffe alle stjerner i første forsøg, er det sjovt at gå efter at indsamle dem alle, hvis man endelig misser en af dem. I nogle butikker kræves der også et bestemt antal stjerner, før du kan købe nogle af de dyrere ting. Det er altså ikke bare et meningsløst rating-system, men har et formål.

SteamWorld Heist er et super charmerende spil, og selvom jeg har gennemført missionerne, vil jeg helt klart vende tilbage for at lave flere trickskud og få indsamlet flere hatte. Sad og ærgrede mig virkelig meget, da jeg kom til at misse en krone og i stedet dræbte fjenden med den på. Der er altså en del replayability i spillet, og jeg kan anbefale det virkelig meget!

Grand Theft Auto III


Godt gensyn med rødderne til en af mine favorit-serier.

Developer: DMA Design
Udgivelse: 22. oktober 2001
Platform: Android, iOS, Pc, Ps2, Ps3, Ps4 & Xbox

Jeg har spillet de fleste af titlerne i GTA-serien og har adskillige minder med hver af dem. GTA III har jeg dog aldrig haft et specielt forhold til, hvilket egentlig har irriteret mig lidt, for jeg har jo vidst, at det ikke er et dårligt spil. Denne genspilning har dog vist mig at GTA III virkelig har sin charme, og har givet mig en del gode minder.

Vi følger Claude, der under et bankrøveri bliver forrådt af sin kæreste og ender i fængsel. Under en fangetransport bliver vognen stoppet og Claude er fri igen, hvilket bliver starten på hans arbejde for adskillige bander og kriminelle grupper rundt omkring i Liberty City.

Jeg elsker virkelig de forskellige missionsgivere, da de fleste af dem har en virkelig unik og sjov personlighed og derfor bliver ret nemme at skelne mellem. Det er dog nogle korte interaktioner, da Claude oftest får sin mission på under et minut. Det er også, derfor jeg synes, at det er ekstra imponerende, at de faktisk formår at skabe reelle karakterer, da det netop foregår på så kort tid.

En anden ting som jeg vil rose GTA III for er variationen i missionerne. En gang imellem er der missioner, der ligner hinanden, men oftest føles de forskellige, hvilket gør en stor forskel ved spil med åbne verdener. Jeg følte i hvert fald ikke, at nogen af de opgaver, jeg fik, begyndte at blive trivielle.

Siden Claude begår sig i kriminalitet kræver det også en del våben, hvilket der er nok af i GTA III. Vi snakker ikke et kæmpe arsenal, men der er omkring 10 våben fra baseball bat til flammekastere. Det at sigte er lidt akavet, da man holder en knap nede for at Claude sigter på en fjende, hvorefter der skydes på en anden. Nogle gange sigter han dog på civile eller endda allierede, hvilket er lidt øv.

Titlen er jo Grand Theft Auto, og der bliver stjålet nok biler i GTA III. Du kan stjæle stort set alle køretøjer, du støder på, enten ved at hoppe ind i parkerede biler eller ved at først hive føreren ud. Det tilføjer for mig et element af tilfældighed ved spillet, da man aldrig helt ved hvilke biler, der kører om hjørnet. Hvis du har politiet i hælene, og der kommer en hurtig bil, kan du ræse væk, men hvis det er en dårlig sløv bil, bliver det muligvis en kort jagt. Der er også nok forskellige biler til, at man føler at der er noget at vælge imellem.

Alt den kriminalitet er dog ikke uden konsekvenser, og politiet er ret hurtige til at jagte Claude rundt i Liberty City. Dit wanted-lvl kan være fra 1 stjerne, hvor betjente bare prøver at anholde dig og op til 6 stjerner, hvor hæren bliver involveret, så du bliver angrebet af tanks og store militærvogne. Du kan slippe væk fra politiet ved at få din bil spray-malet nogle få steder på kortet, og ellers skal du finde bestemte ikoner spredt rundt omkring.

En anden måde, du kan blive stoppet på, er ved at blive wasted, hvilket også kan ske ret hurtigt. Hvis politiet begynder at skyde, eller banderne får øje på dig, løber du hurtigt tør for liv. Du åbner dog for body armor, som kan hjælpe en god del. Uanset om du bliver busted eller wasted, mister du dog alle dine våben så pas på med at stocke up eller husk i hvert fald at gemme ofte, så du ikke mister alt dit udstyr.

Der er også ret meget at lave i spillet. Du har story missions, side missions, emergency vehicle missions, ting at finde osv. Et problem for mig er dog, at en del af disse missioner er lidt skjulte. Du støder helt sikker på beskeden, når du hopper i en Taxi, der fortæller dig, at du kan køre som taxi for at tjene penge. Det er dog mindre sandsynligt, at du støder på 8 forskellige køretøjer parkeret diskrete steder, som starter hver sin mission. Dette er lidt ærgerligt, men bare husk at tjekke en liste, så du ikke går glip af disse.

Jeg overvejede efterfølgende, hvorvidt disse missioner blev nævnt i manualen til spillet så fandt Ps2-udgaven frem og satte mig til at kigge både manual og kort igennem. Det eneste, der bliver nævnt, er story missions, payphone-missioner, og at du kan være betjent, brandmand, taxichauffør og ambulancefører.

Nu er vi nået til det punkt, hvor GTA III viste sig at være ekstremt charmerende for mig. Det eneste kort, du har i spillet, er det lille mini-map i hjørnet af skærmen. Der er ikke noget stort kort, hvor du kan se hele spillets vejnet. Dette lyder nok lidt øv, men det tvinger spilleren til at lære genvejene og de forskellige øer fuldstændig.

Dette ændrer ret meget på, hvordan spillet føles, da jeg i hvert fald levede mig mere ind i byen. Det holdt op med at føles som en fuldstændig fiktiv by, men en reel by jeg skulle lære at navigere rundt i. Jeg ved ikke helt, det skaber bare en anden opfattelse af omgivelserne. Jeg faldt fuldstændig for dette aspekt og jeg overvejer at prøve at spille Vice City og San Andreas på samme måde. Eller i hvert fald være mindre afhængig af det større kort.

GTA III er stadig en stærk titel, der er værd at spille. Grafikken og styringen kan godt føles outdated, men missionerne er varierede og Liberty City er stadig fed at køre rundt i. Jeg vil derfor anbefale GTA III meget!