Little Nightmares


Fantastisk uhygge i en verden fuld af groteske væsner.

Developer: Tarsier Studios
Udgivelse: 28. april 2017
Platform: Pc, Ps4 & Xbox One.

I Little Nightmares skal du hjælpe pigen Six med at overleve flugten fra The Maw, en stor konstruktion, der er så uoverskuelig, at det nærmest virker som en umulig opgave. The Maw gynger/vugger en stor del af tide,n så det er ikke helt fjollet at tro, at det er et skib, men det viser sig at være noget lidt anderledes. En del af spillet handler dog om at udforske The Maw og opdage meningen bag det hele ,så jeg vil ikke engang prøve at beskrive hvad, jeg selv tror, det er.

Flugten foregår dog ikke særlig let, da The Maw er fyldt med groteske væsner. Så groteske at selv, hvis jeg beskriver dem så godt, jeg kan, vil du nok blive lidt overrasket, når du selv ser dem. Den ene har f.eks. uhyggeligt lange arme, som han ofte bruger til at række ud efter dig. Du støder samlet set på omkring en håndfuld forskellige slags groteske væsner, og igen vil det være synd at afsløre dem, da det handler om at blive overrasket/chokeret af det groteske element.

En anden detalje ved disse væsner er dog, at de er større end Six, så alle områderne, hun bevæger sig igennem, er i en slags supersize, så gennem selve banedesignet bliver der skabt en slags uhygge. Alting har bare en forkert størrelse i forhold til Six’ størrelse, og det skaber en endnu større følelse af frygt, da hun udover væsnerne konstant føles truet af sine omgivelser.

Generelt bliver der bare skabt den her følelse af uhygge i Little Nightmares, og der bliver stort set kun skruet op for den gennem spillet. Især når du bliver jagtet og kun lige kan nå væk, hvilket sker en del gange i spillet. Jeg vil virkelig gerne rose spillet på dette punkt, fordi det bliver så ekstremt intenst ved disse situationer, men spillet forstår at skabe mere afslappende sektioner efter hver af dem. Der er altså et virkelig godt tempo i spillet, og jeg elsker dette aspekt virkelig meget.

Nu, hvor jeg har nævnt uhyggen, skal der dog også nævnes en anden af mine favoritting ved Little Nightmares, hyggen. På The Maw findes der de her små Nomes, en slags grå nisse, der oftest skynder sig væk fra dig. Nogle af dem kan du dog løbe efter og finde i hemmelige kroge, hvor du kan kramme dem. Samtidig kan Six tænde for lys/lygter med en lighter i nogle af disse små kroge, og det er også her at hyggen opstår.

Når du efter en intens jagt kravler gennem en lille sprække, finder en lille krog, hvor en Nome har skabt en slags hjem, krammer den og tænder et lys, så bliver der bare skabt en reel følelse af hygge og sikkerhed. Jeg havde konstant lyst til at efterlade Six i en af disse kroge, fordi det føltes så sikkert, men det ville dog nok ikke ende godt, da hun konstant leder efter mere mad.

Six’ sult spiller en større rolle i spillet og en håndfuld bestemte steder får hun mavekramper, hvor du så skal styre hende over til noget mad, så hun kan holde sig kørende i lidt tid endnu. Det er bare endnu et punkt, hvor The Maw viser sig at være farlig på for personer som Six.

Udover viljen til at flygte er Six udstyret med en lighter som udover at tænde lygter også bruges til at se, så du kan navigere i bestemte områder. Da hun ofte skal gemme sig, foregår en del af spillet f.eks. i diverse dystre skakter og rør, så det føles rart at have bare den mindste smule lys med sig rundt.

Lidt nærmere om spillets gameplay, så er det en puzzle platformer i en slags 2.5D, hvor du har en vis dybde til banen, som du ser fra siden af. Puzzles er oftest ikke alt for svære at regne ud, men det er heller ikke spillets fokus. Det er derimod virkelig den ekstremt velskabte kontrast mellem uhygge og hygge, som de får frem gennem de groteske væsner og så de små kroge med Nomes.

De eneste ting, jeg kunne overveje at brokke mig over, er mindre ting som, at kameraet nogle gange kan drille netop, fordi det er 2.5D, så det er svært at bedømme afstande, når man f.eks. skal gå over en smal planke. Et andet problem er i forhold til spillets styring, som godt kan være lidt akavet, som når du f.eks. skal lave et hop, mens du løber. Du skal holde firkant nede for at løbe, hvorefter du skal trykke på kryds for at hoppe. Samtidig bruges R2 til at holde fast og aktivere ting. Det kunne have været dejligt at bytte rundt på funktionerne på R2 og firkant, da det ville have føltes mere naturligt.

Udover dette har jeg virkelig intet negativt at sige om spillet. Derimod må jeg nok indrømme, at jeg elsker spillet virkelig meget og jeg glæder mig ekstremt meget til, at den næste lille expansion bliver udgivet. Jeg fløj igennem de to, der allerede er udgivet og elskede dem lige så meget som selve hovedspillet. I forhold til dette skal deres lvl select virkelig også roses. Du har en oversigt over de forskellige baner, men det er opdelt i en slags rum, hvor du kan se en slags opsummering af banen, et stemningsbillede om du vil. Det er lidt svært at beskrive, men det er så lækkert at se på.

Alt i alt er Little Nightmares et virkelig godt spil fyldt med både hygge og uhygge, groteske og fascinerende væsner og generelt bare spændende miljøer at udforske. Jeg har virkelig meget lyst til at genspille det igen allerede, så det kan anbefales meget herfra!

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.