The Room Two


En fed fortsættelse der dog introducerer en række problemer.

Developer: Fireproof Games
Udgivelse: 13. februar 2014
Platform: Android, iOs & PC.

The Room Two fortsætter stilen fra det første spil med en masse gode puzzles og en masse uhygge. Der er dog også nogle nye tilføjelser, som jeg er knapt så vild med.

De mange puzzles er stadig virkelig interessante at løse, men i The Room Two har de introduceret større rum, hvor du ofte skal interagere med forskellige punkter i stedet for at fokusere på et enkelt sted. Dette gør at puzzles kan gøres mere avancerede, da du skal rundt mellem disse steder for at finde nye spor/ting, men det skaber også bare mere forvirring.

Det skete f.eks. ofte, at jeg ikke helt vidste, hvor jeg skulle starte, og det føles ret dumt at skifte frem og tilbage mellem 4 forskellige ting for at se, hvad jeg kunne aktivere. Andre gange skulle man bare konstant frem og tilbage mellem dem, fordi der skulle bringes enkelte objekter rundt. Jeg kan godt forstå tanken bag de større rum i stedet for enkelte bokse, men jeg synes, det er en lidt ærgerlig ændring.

Når fokus var på en boks foran dig, var du altid sikker på, at svaret, du ledte efter, var lige foran dig. I The Room Two ved du ikke, om du skal lede foran dig eller på en af de andre steder i rummet, hvilket bare skaber en mere negativ oplevelse. Jeg er dog glad for, at det skønne hint-system stadig er at finde i spillet. Hvis du sidder fast, er der altid muligheden for at få et hint til, hvad du skal og disse kommer af flere omgange. Først får du et vagt hint, så et mindre vagt hint og det tredje plejer at være en mere direkte besked, om hvad du skal gøre.

Jeg ville dog stadig ønske, at jeg ikke havde så stort behov for at bruge hint-systemet, som jeg nærmest føler, jeg misbrugte, fordi jeg ofte ikke vidste, hvor jeg skulle lede efter det næste spor. Udover dette er der også et andet mere frustrerende problem ved de større rum. I The Room, hvor du havde en enkelt boks foran dig, skulle du rotere kameraet og zoome ind på specielle steder for at løse puzzles, men nu skal du kigge rundt i hele rummet i stedet.

Jeg havde konstant problemer med styringen, og generelt drillede dette bare meget. Den kunne finde på at zoome direkte ind på en puzzle, jeg allerede havde løst i stedet for at fokusere på selve bordet. Så skulle jeg til at bevæge kameraet tilbage og så ind på den rigtige del. Dette lyder måske ikke så slemt, men kombiner det med hvor ofte man skal rykke frem og tilbage mellem forskellige steder, og så er det ret frygteligt i længden.

Alt i alt er The Room Two et godt spil ,men det krævede uden tvivl mere tålmodighed pga. den frustrerende styring og den generelle forvirring over de udvidede puzzles. Jeg vil dog stadig anbefale spillet, da det er et spændende mix af uhygge og gode puzzles.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.