LEGO Jurassic World


Fantastisk LEGO-spil med masser at lave og fede nye features.

Developer: TT Fusion
Udgivelse: 12. juni 2015
Platform: Android, iOS, Nintendo 3DS, Pc, Ps3, Ps4, Ps Vita, Wii U, Xbox 360 & Xbox One.

Jeg må indrømme, at mine forventninger til LEGO Jurassic World ikke var særlig høje. Jeg forventede selvfølgelig det sædvanlige gameplay, men ikke så meget mere. Jeg blev dog meget positivt overrasket, da spillet havde virkelig mange fede features, spændende karakterer, og faktisk viste sig at være en virkelig god udgave af filmene.

I forhold til det sidstnævnte, så indeholder spillet faktisk også Jurassic Park 1-3, selvom titlen godt kunne antyde, at det kun var Jurassic World. Det fede er her, at spillet formår at inkludere de vigtigste dele af plottene uden, at det føles disconnected som det har gjort i visse andre LEGO-spil. Der er en rød tråd gennem baneren, og jeg var meget underholdt af de forskellige cutscenes.

Humoren i LEGO-spillene har altid været ret hit or miss for mig. Enten har jeg siddet og grint med ved de platte jokes, den fysiske humor og de spøjse karakter-møder, og ellers har jeg siddet med et dystert ansigtsudtryk, fordi jeg fandt det for plat. Men målgruppen er jo også børn, så det er forståeligt, at humoren nogle gange falder lidt til jorden for andre aldersgrupper.

Men den var virkelig på plads i LEGO Jurassic World, hvor de mange jokes aldrig nåede at ødelægge vigtige dele af historien, men altid formåede at vende en alt for seriøs og dyster scene til en lidt sjovere en. Det er ret imponerende, at de har formået at vende alting lidt på hovedet uden, at det føles totalt skævt.

Samtidig er det imponerende, at de har sammensat et spil, hvor jeg som voksen kan sidde og more mig over deres udgaver af bestemte scener, mens børn helt klart bare vil more sig over scenerne i sig selv. Indrømmet dog, jeg morer mig virkelig meget over at se en raptor på en motorcykel.

I forhold til nye features, så er den vildeste nok, at du kan styre dinosaurer, hvilket måske ikke virker så mærkeligt igen, når det nu er Jurassic World. Jeg havde dog aldrig forestillet mig, at det var på den skala, som det er, for du kan f.eks. styre de helt store langhalser. Det er ikke bare små fesne dinosaurer, men et stort udvalg fra de forskellige film.

Hvis du lyster kan du også sammensætte din helt egen dino, så du kan kombinere deres forskellige evner. Det lyder simpelt, men der er noget over at styre en dino rundt, man selv har sammensat og farvelagt. Jeg elskede denne del og glæder mig til at se den optræde i andre LEGO-spil, dog måske med noget andet end dinosaurer.

En feature, jeg også holdt meget af, var spillets opbygning i forhold til banerne. Spillet er opdelt i de fire film, og først har du adgang til Jurassic Park og Jurassic World. Når du gennemfører den førstnævnte, får du adgang til Jurassic Park 2 og derefter den tredje film. Dette giver jo meget god mening, men I får stadig en heads up, hvis I nu er typen, der foretrækker de to film over de andre.

Men hver film foregår på sit eget kort, hvor du gennem historien følger filmens plot på vej rundt på øen. Det er så fedt, fordi du føler virkelig, at du bevæger dig gennem filmen, bare i LEGO-form. Det giver også muligheden for, at du kan udforske uden for banerne og sidde og være forbløffet over andre dele af scenerne, som du kan genkende.

LEGO Jurassic World tillod mig at få et godt gensyn med en række spændende karakterer fra serien, og hvor er jeg glad for, at jeg gav det en chance. Der er så mange spændende features i spillet samt så meget at lave, at det er helt fjollet, dog virkelig fedt. Jeg kan anbefale LEGO Jurassic World meget!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.