Destiny 2: Curse of Osiris


Mere spildt potentiale, løse ender og generelt skuffelse at finde her.

Developer: Bungie
Udgivelse: 5. december 2017
Platform: Pc, Ps4 & Xbox One.

Curse of Osiris er egentlig en perfekt udvidelse til Destiny 2, da den fortsætter stilen, der er lagt. Den indeholder genbrugte missionsstrukturer fra hovedspillet, exotic våben fra det første Destiny, en håndfuld nye missioner, et par nye karakterer og heroic strikes men der bliver ikke tilføjet noget, der virkelig slår igennem.

Det nye social space er f.eks. et lille rum med en enkelt npc samt en ny feature; The Forge, mens den nye planet består af et lille cirkel-formet område, hvor man ikke kan bruge sin sparrow. Der spawner en masse high-value targets, og der er også en ny public event at finde. Det føles dog stadig ekstremt tamt, når man allerede har været gennem ekstremt mange spændende og større områder på de andre planeter.

De nye karakterer er også lidt undervældende. Det nye ghost, der overtager rollen som dit ghost, er hyggeligt nok, men det er igen en masse fjollede jokes og konstant skal der fyres nye jokes af. Brother Vance som står i det nye social space viser sig at være en total fanboy(weirdo) af Osiris og er ærlig talt ikke særlig spændende, da han netop bare opfører sig som en fjollet fanboy.

Osiris selv dog… der kommer nu en spoiler for udvidelsens slutning. Da du endelig har klaret den store onde boss og møder Osiris, så giver han dig sådan set bare en thumbs up og smutter igen. Jeg har ingen ide, om hvad tanken bag udvidelsens historie er, for det føles så akavet. Det føles igen, som om der mangler en masse for at skabe en slags sammenhæng.

Det sted, hvor Bungie dog virkelig viser spildt potentiale med Curse of Osiris, er ved The Infinite Forest. Det kan godt være, jeg havde hypet det op for mig selv, da jeg læste titlen på det område, men det fungerer ved, at du åbner en port, et tilfældigt stykke bane loader ind, og så skal du videre til den næste port for at gøre det igen. Nogle gange er porten låst, så du skal dræbe fjender, kaldet daemons. Disse er ikke nye fjender, men tværtimod eksisterende fjender, der er lidt stærkere og har navnet daemon.

På vej gennem historien skal du forbi dette så mange gange, at det hurtigt mister sin charme. Hvis du samtidig spiller strikes, så ender du uden tvivl med at lave det om til en slags parkour-bane, hvor du bare spurter forbi alle fjenderne for at komme hurtigst muligt hen til den næste port. Der er ingen grund til at stoppe op og skyde fjenderne, og det føles ærlig talt bare som en slags middelmådig fyld for at kunstigt forlænge historien.

Heroic Strikes er også tilbage med Curse of Osiris. Hvis vi ignorerer, at de har låst en feature fra Destiny bag en udvidelse og bare kigger på selve featuren, så er det dog også lidt undervældende. Der er bare smidt ekstra mange fjender ind på de normale strikes, mens en del af disse er lavet ekstra stærke. Belønningerne føles heller ikke meget bedre, så det føles lidt som spild af tid.

Det at skabe balance i sit spil kan være svært, men Bungie laver nu også bare mærkelige beslutninger. Public Events kan gennemføres ret hurtigt, og en del spillere har derfor spurgt om strikes ikke kunne få bedre belønninger, så det føltes mindre som spild af tid i forhold til Public Events. Bungies svar er dog at øge belønningerne ved strikes… mens de samtidig sænker dem ved Public Events for at gøre dem mindre attraktive.

Dette irriterer mig en del, da det føles virkelig unødvendigt, og det er ærgerligt, at Bungie fortsætter deres skæve stil med at nerfe ting for at skabe balance i stedet for bare at buffe det, der præsterer under målet.

En af de nye features, som jeg dog finder ret interessant, er ved en slags Forge. Brother Vance giver dig forskellige opgaver, efter du har klaret kampagnen, og når du er færdig med disse, giver han dig en prophecy, du skal udfylde. Dette gøres ved at indsamle en række forskellige materialer, som du så skal aktivere. Hvis du aktiverer en forkert, bliver den stadig brugt dog, hvilket føles ret åndsvagt.

Når du har udfyldt en prophecy, skal du tilbage til Brother Vance, og så får du lov til at smede et våben. Jeg elsker den scout rifle, jeg fik, så jeg er faktisk meget godt tilfreds, men efter den første skal du vælge mellem tre andre, og det må være lidt irriterende, hvis ens yndlingsvåbentype ikke er blandt de tilgængelige.

Der er dog også et slags problem ved dette forge omkring de materialer, der skal indsamles. Nogle af disse kan tage adskillige timer, mens andre er hurtige nok at indsamle. Det føles bare lidt voldsomt at skulle gennemføre 20 strikes for at indsamle nok materialer til et enkelt våben, men samtidig er det jo endgame features. Hvis du manglede noget at bruge lang tid på, så har du lige præcis det her forge.

Curse of Osiris har ikke givet mig høje forventninger til den næste udvidelse. Jeg var skuffet over en stor del af Bungies valg med Destiny 2, men kunne godt se, at det stadig  var et godt spil. Curse of Osiris derimod føles som en lussing med dets middelmådige historie, genbrug af tidligere content, låsning af eksisterende features, ligegyldige karakterer, ligegyldigt social space samt planet. Det er generelt bare så skuffende, fordi spillet stadig har så ekstremt meget potentiale og burde kunne komme derhen, hvis der bare ikke blev truffet så mange spøjse beslutninger.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.