Mortimer Beckett and the Lost King


E
t eventyr med Mortimer Beckett, der desværre skuffer lidt.

Developer: Paprikari
Udgivelse: 19. januar 2010
Platform: iOS & Pc

Ligesom med Time Paradox starter Mortimer Beckett and the Lost King direkte, hvor det tidligere spil stoppede. Den kære Mortimer er nu fanget i Zantya, en fremmed verden fyldt med fantastiske væsener. Denne gang er der endda også en stor ond skurk, der skal ordnes for at Mortimer kan fuldføre sin mission.

Mortimers mission er denne gang at samle fragmenter af ædelsten, der skal placeres på en magisk krone, samt han skal finde den forsvundne konge og så selvfølgelig lige overvinde den onde skurk.

Spillets gameplay har dog nogle markante ændringer, og stilen er ændret over mod at blive mere click ‘n’ point end ren hidden objects med en række unikke puzzles. Nu skal der ikke længere findes fragmentede objekter men hele objekter, der er samlet i en enkelt kategori.

Dette er til dels også sket, fordi objekternes funktioner overlapper mere nu, hvor der er flere objekt-baserede puzzles, hvor der skal bruges bestemte objekter til at påvirke banerne og åbne for nye ting. Dette betyder dog også, at spillet er mindre casual, end de to tidligere titler i serien. Dette kan også ses på spillets start, hvor der efter en kort tutorial bliver vist en kæmpe tekstvæg, der lige opsummerer og forklarer alting igen.

Det er ikke længere et simpelt spil med skjulte objekter, men et mere avanceret spil, der er på vej mod at blive et regulært click ‘n’ point. Det er på den ene side virkelig fedt, men samtidig savner jeg lidt simpeltheden, der netop var så tiltrækkende ved de to første spil.

Samtidig er der vist en række problemer med spillet på nyere styresystemer, og selv oplevede jeg, at spillet kørte med en alt for høj hastighed. I det meste af spillet gjorde det ingenting, men ved en række tidsbaserede puzzles gav det meget store problemer. Især hvor der skal gentages et mønster, når det bliver vist på superspeed.

På trods af ændringerne er det stadig et virkelig underholdende spil, og jeg vil derfor anbefale det en del. Hvis du er fan af de to første spil, vil du næppe blive alt for skuffet.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.