Hook


Simpelt og minimalistisk puzzle-spil.

Developer: Maciej Targoni & Wojciech Wasiak
Udgivelse: 25. januar 2015
Platform: Android, iOS & Pc

I Hook bliver du præsenteret for en række pinde, der hver er forbundet med en kugle. Ved at trykke på denne begynder pinden at trække sig sammen for til sidst at forsvinde. Der er dog det, at de her pinde godt kan være krogede, så de forhindrer hinanden i at blive trukket fri.

Det handler altså primært om at finde ud af rækkefølgen for hvilke dele, der skal pilles ud først og efterhånden, som man kommer længere i spillet, bliver der introduceret rimelig avancerede mechanics. Sværhedsgraden øges dog i et rimelig fint tempo.

Samtidig er det den slags spil, hvor man kan tage sig alt den tid i verden, man har lyst for at undgå, at man laver fejl. Jeg nød meget at kunne sidde og bare kigge rundt på den puzzle, jeg sad med i stedet for at skulle skynde mig pga. en timer eller den slags.

Jeg må dog indrømme, at jeg blev lidt træt af nogle af de senere puzzles, fordi de bare blev virkelig trælse i længden pga. de mechanics, der blev introduceret der. Det har dog helt klart også været mig, der bare var utålmodig og synes, det gik lidt for langsomt, når der skulle roteres en masse små brikker.

Alt i alt er det et underholdende puzzle-spil, hvor netop de forskellige puzzles er i fokus, hvilket egentlig er rart. Der er ikke andre elementer, der skal tages stilling til, så Hook kan klart anbefales.

Old Man’s Journey


Følelsesladet rejse gennem forunderlige landskaber.

Developer: Broken Rules
Udgivelse: 18. maj 2017
Platform: Android, iOS, Nintendo Switch, Pc & Ps4

Old Man’s Journey har fra starten af fokus på at fortælle en historie, og det fungerer dog også virkelig godt. Jeg var fanget helt fra starten af, hvor en ældre mand modtager et brev og med det samme drager ud på en længere rejse.

Spillets hoved-mechanic handler om at hive rundt i landskabet, så man hæver og sænker bakkerne for at skabe vej for den ældre mand. Du kan dog ikke flytte det, han står på, og det er gennem dette, at spillet introducerer sine puzzle-elementer.

Forskellige steder på rejsen sætter den ældre mand sig ned på bænke for at hvile sig, og samtidig tænker han tilbage på sin fortid, hvilket fungerer som ledetråde, så vi som publikum kan spekulere på, hvad målet for hans rejse er.

Det var dog også gennem disse sekvenser, at spillet viste sig at være rimelig rørende. Den ældre mand reflekterer nemlig over en række bestemte valg og især deres konsekvenser, og generelt er det faktisk en ret sørgelig historie. Det føles dog også virkelig ærligt, da der ikke er noget filter, men bare hans historie.

Senere i spillet bliver der introduceret ekstra puzzle elementer, men spillet er dog stadig ret lige til hele vejen igennem. Sværhedsgraden er ikke særlig høj, men det passer også med, at der netop er fokus på fortællingen.

Alt i alt er det et fantastisk match af en dragende og rørende fortælling og så unikt og underholdende puzzle-gameplay. Det kan anbefales virkelig meget.

Octogeddon


Skørt og underholdende spil hvor du bruger forskellige dyr som våben.

Developer: All Yes Good
Udgivelse: 8. februar 2018
Platform: Pc

Octogeddon er et ret mærkeligt spil på en del forskellige måder. Først og fremmest spiller du som en blæksprutte, der erstatter sine tentakler med dyr, som bruges som våben for at tage på smålige hævntogter rundt i verden. Det er dog lige så sjovt, som det er mærkeligt.

Din blæksprutte kan ikke gå som sådan, men kun trille, hvilket betyder, at du i vand bare roterer på stedet, mens fjender svømmer hele vejen rundt om dig, og på land kan du trille til siderne, mens du bliver angrebet fra højre, venstre og luften.

Selvom spillet er virkelig fjollet, er der dog også virkelig meget dybde i forhold til strategi. Når du begynder at placere nye dyre-våben på din blæksprutte, skal du overveje nøje, hvilke fordele og ulemper du giver dig selv. Du kan selvfølgelig godt bare sætte det tilfældigt på, men det er værd at bruge et par sekunder på at overveje det nærmere.

Jeg har i hvert fald haft en del tidspunkter, hvor jeg har placeret bestemte våben, så jeg ikke kunne bruge dem, fordi de størstedelen af tiden pegede ned i jorden og derfor ikke blev affyret. Det er derfor også et spil, hvor man kan dumme sig en god del.

Du har et begrænset antal liv, og når du taber, er det helt tilbage til starten af spillet, men du indsamler shells, som du kan bruge i en butik for at købe permanente upgrades til blæksprutten. Samtidig kan du unlocke ekstra våben her, hvoraf der er overraskende mange. Jeg havde i hvert fald ikke forventet så mange, som der efterhånden dukkede op.

Pga. denne shell-shop føles det heller ikke som spildt tid, når man taber, fordi man oftest har råd til i hvert fald en eller to upgrades. Et af mine problemer med permadeathspil/rogue-likes er, at jeg ofte føler, jeg har spildt min tid, men med den her slags permanent fremgang redder oplevelsen totalt for mig.

Der er dog en del af Octogeddon, som jeg ikke kan komme udenom at brokke mig lidt over. Det er ret irriterende, hvor meget det afhænger af ens held. Det er tydeligt at mærke, når man har været heldig med de tilgængelige våben og fjendetyper. På samme måde kan det mærkes, når man er uheldig, fordi det ofte går galt rimelig hurtigt.

Dette betyder dog også, at når det så endelig gik godt, så følte jeg ikke, at det var, fordi jeg havde truffet gode valg og været skillful, men mere fordi jeg var heldig, at de valg netop var tilgængelige. Det trak en del ned i oplevelsen, da dette gik op for mig, fordi jeg ikke kunne lade være med at tænke på det igen.

Jeg har virkelig meget lyst til at spille videre i Octogeddon, men jeg har konstant en lille bekymring om at være uheldig og få dårlige upgrades, så jeg får en kedelig og triviel oplevelse. Så vil jeg hellere bruge tid på et spil, hvor jeg er sikker på altid at have det sjovt.

Der er også nogle lidt mærkelige detaljer ved spillet, da du efter at have gennemført det, åbner for medaljer samt to ekstra game-modes. Medaljerne består af forskellige opgaver, og jeg forstår ikke, hvorfor disse ikke er låst op fra starten af, så man har noget ekstra at arbejde hen mod. Samtidig er den ene game-mode Endless Ocean, hvilket kunne være sjovt at spille, før jeg havde gennemført spillet.

Alt i alt er Octogeddon et underholdende spil, men det har efterladt mig rimelig ambivalent, da held er så stor en faktor i spillet. Jeg vil stadig anbefale det meget, men vær opmærksom på, at du nemt kan have en dårlig runde, hvor det nogle gange nok er nemmere bare at starte forfra med det samme.

Stranded


Minimalistisk oplevelse der dog skuffer gevaldigt.

Developer: Peter Moorhead
Udgivelse: 20. maj 2014
Platform: Pc

Stranded er et kort spil, der minder lidt om en light udgave af et click ‘n’ point. Det er ret minimalistisk, hvilket jeg ofte sætter pris på. Det er så fedt, når et spil har et bestemt fokus og så bare holder sig til det.

Ved Stranded er det dog bare meget begrænsende. Du kan ikke rigtig interagere med andet end nogle få objekter, og det er ikke særlig tydeligt, hvad du skal eller kan.

Derudover går din karakter ekstremt sløvt, og når du har clicket et sted, kan du ikke annullere det. Så ofte sidder man bare og stirrer, mens ens karakter går langsomt henover en rød overflade. Det bliver så kedeligt i længden, fordi man ofte skal gå gennem de samme områder flere gange.

Styringen er også ret irriterende, hvilket er ret utroligt i forhold til, hvor begrænset det er. Du skal bevæge din karakter ud til kanten af skærmen for at komme videre til næste område. Halvdelen af tiden, når du clicker på en af siderne, går karakteren kun lige hen til kanten, hvorefter du skal clicke endnu en gang for at komme videre. Det bliver så frustrerende i kombination med den langsomme gåhastighed.

Historien er også ret minimalistisk, men på sådan et niveau, at det er næsten ikke-eksisterende. Der er rig mulighed for fortolkning af de få ting, der sker i spillet, men jeg tror bare, det vil føles som spild af tid at overveje det særlig meget.

Alt i alt er Stranded en virkelig skuffende oplevelse, som jeg godt kunne have været foruden. Det eneste gode, jeg kan sige om spillet er, at det er virkelig flot, og musikken er lækker. Jeg vil virkelig ikke anbefale Stranded til nogen.

Batman: Arkham VR


Udlev din barnsdomsdrøm om at være Batman.

Developer: Rocksteady Studios
Udgivelse: 11. oktober 2016
Platform: Pc & Ps4

Arkham-serien er en af mine yndlings, så jeg var spændt på at se, hvordan et VR-spinoff ville komme til at fungere. Det lever dog helt op til mine forventninger og tja, du er Batman! Allerede der vinder spillet en god del points.

Spillet føles henvendt til fans af karakteren, og det er virkelig som at udleve en barndomsdrøm, når man starter spillet op. Du starter i palæet som Bruce Wayne, hvorefter du gennem en hemmelig indgang kommer ned til Batcave, hvor du skal have din Batsuit på. Dette sker over adskillige trin, hvor du ifører dig forskellige dele. Det føles så sejt, når man tager masken på, og et spejl dukker op, så du kan se dig selv som Batman.

Historien fortsætter en række plotpunkter fra Arkham-serien, men jeg vil helst ikke komme til at afsløre noget. Det er nemlig nemt at spoile mysteriet i spillet, men tro mig at historien er ret fed. Jeg havde selv set spillets slutning komme snigende, men jeg var stadig helt oppe at køre.

Når du bevæger dig rundt i Arkham, har du tre af Batmans redskaber med dig. En grappling hook, en forensic scanner og så selvfølgelig en uendelig mængde batarangs. Selvom det kunne have været fedt at have flere ting at lege med, så bliver de brugt på en række forskellige måder, så det stadig er virkelig interessant.

Spillet måtte dog godt have været lidt længere, for der var få steder, hvor de forskellige mechanics virkelig spillede sammen på en mere unik måde. Primært var det et enkelt værktøj til at komme forbi et bestemt sted, men hen mod slutningen skulle redskaberne kombineres på forskellige måder.

Det var i den slags øjeblikke, at man virkelig følte sig som Batman, så det var ærgerligt, at der ikke var flere af dem. Jeg håber derfor, at vi på et tidspunkt kommer til at se flere VR-eventyr i Arkham-serien. Jeg er i hvert fald helt klar til at tage masken på igen.

Selve historien kan gennemføres forholdsvist hurtigt, men du låser op for Riddler-trofæer, som bliver skjult rundt omkring på banerne. Disse involverer gåder af forskellig karakter, men er generelt ret tilfredsstillende at løse. Igen er det den slags, hvor man føler sig som Batman, fordi man overvinder en af hans gamle fjender.

Alt i alt er Batman: Arkham VR et virkelig underholdende spil. Historien måtte godt have været længere, men de mange Riddler-trofæer er med til at forlænge spillet en del. Samtidig lader spillet dig være Batman og udleve barndomsdrømmen, så det kan anbefales meget!

Vignettes


Anderledes puzzle-spil, der virkelig udfordrer dig.

Developer: Skeleton Business
Udgivelse: 20. april 2017
Platform: Android & iOS

Vignettes er uden tvivl et af de mest underlige spil, jeg har oplevet, men det er dog på en positiv måde. Det formår at overraske spilleren konstant, da spillets primære gameplay involverer formskiftende objekter. F.eks. kan du opleve en støvle, der forandrer sig til en lommelygte for herefter at blive til et kompas.

Spillets styring er egentlig simpel nok, da du bare skal rotere objektet foran dig, hvorefter det i bestemte vinkler ændrer sig til noget helt andet, når du roterer det videre. Det handler altså om at finde de her specifikke punkter, hvilket nogle gange er helt åbenlyst og andre gange ret besværligt.

Det er derfor også lidt mere et slags sandbox spil, da du sådan set bare kan sidde og lege rundt med det for at se objekter forandre sig. Hvis du vil gennemføre spillet skal du dog finde samtlige objekter i en række forskellige kategorier, da dette åbner forskellige nøgler, der passer til en kiste, der optræder i start-menuen.

Overraskelsesmomentet er det element, som virkelig gør Vignettes helt unikt, da du for hver rotation af et objekt kan blive overrasket over, hvordan det kan ændre sig fuldstændig. Det kan dog godt blive lidt forvirrende, hvis du mangler et enkelt objekt, da nogle af dem er ret svære at finde de rette vinkler til.

Du får dog lidt hjælp, da du på ethvert objekt kan få en oversigt frem, der viser hvilke objekter, du kan forvandle dig til, mens de, du ikke har åbnet for, bliver vist med et “?”. Samtidig kan du åbne for genveje, hvis du føler, at du sidder fast.

Alt i alt er Vignettes et virkelig sjovt spil, der vil blive nydt af folk i forskellige aldre. Det anbefales derfor herfra.

Mu Cartographer


En abstrakt perle fyldt med en foruroligende stemning.

Developer: Titouan Millet
Udgivelse: 29. maj 2016
Platform: Pc

Mu Cartographer er et virkelig abstrakt spil med ingen tutorial eller nogen introduktion. Du bliver kastet direkte i førersædet af en fremmed maskine, hvis knapper tydeligvis har en funktion, bare ikke en du kender.

Den første del af spillet går altså ud på at afkode, hvad hver del af maskinen skal bruges til, hvilket ikke er så ligetil. I midten af skærmen har du et rundt udsnit af et kort, og en del af knapperne får f.eks. dette til at ændre sig markant. Hvis du allerede her tænker, at det gider du ikke bruge tid på, så har udvikleren faktisk en video, hvor det mest basale bliver forklaret.

Men den her følelse af mystik og fremmedhed er virkelig kernen i Mu Cartographer. Du sidder med et kort foran dig, som konstant forandrer sig og bare skaber en foruroligende stemning. Forestil dig, at du skal finde vej, men alle veje foran dig skifter konstant, så du aldrig ser det samme sted igen. Det er sådan det føles, når man sidder med Mu Cartographer.

Selve gameplayet går ud på, at du skal finde skjulte punkter på kortet ved at afkode ledetråde og så pille ved de forskellige funktioner, så du finder frem til det skjulte punkt. Det er mere simpelt, end det lyder, når man lige lurer teknikken, men det kan stadig være ret udfordrende en gang imellem. Hver gang du finder et af disse punkter, åbner du for en ny ledetråd.

Hver af disse ledetråde indeholder samtidig en lille bid af historien, så mens du sidder og prøver at få styr på maskinens mange funktioner, får du leveret en virkelig spændende historie i små bidder. Jeg blev i hvert fald ret fanget af den, jo længere jeg kom i spillet.

Jeg beskrev Mu Cartographer som havende en foruroligende stemning, men jeg vil faktisk nærmere kalde den direkte uhyggelig og skræmmende. Når kortet kan ændre sig, så hurtigt som det kan, så endte jeg nogle gange med at være lidt bange for at rode med maskinen af frygt for, at der dukkede noget væmmeligt op. Der er intet af den slags i spillet, men den her følelse af, at ikke vide hvad i alverden der foregår er virkelig overvældende. Det er dog samtidig en af de ting, som gjorde det til så god en oplevelse for mig.

Alt i alt er Mu Cartographer et fuldstændig unikt spil, der fortjener ekstremt meget ros for at være så abstrakt og foruroligende. Dets koncept er i sig selv uhyggeligt, et kort som konstant ændrer sig… får næsten gåsehud ved tanken. Spillet kan anbefales virkelig meget!

 

Gorogoa


Enestående spil med et hjernevridende koncept.

Developer: Buried Signal
Udgivelse: 14. december 2017
Platform: iOS, Nintendo Switch, Pc, Ps4 & Xbox One

Gorogoa er uden tvivl et af de bedste puzzle-spil, jeg har spillet, men jeg har ingen ide, om hvordan jeg kan beskrive det. Konceptet er så anderledes og unikt, at jeg stadig ikke forstår, hvordan nogen kan få sådan en ide og så faktisk udføre det.

Du har fire felter foran dig, hvor et billede optager det ene. Nu kan du flytte rundt på billedet eller ved at clicke på bestemte områder i billedet bevæge dig frem og tilbage på forskellige måder. Nogle gange rammer du så et sted, hvor du kan hive rammen af, så en del af billedet bliver liggende, mens du nu har afsløret et nyt billede, du kan placere på et af felterne.

Allerede ny lyder det vildt, men det bliver vildere. Historien i Gorogoa omhandler en dreng samt nogle andre karakterer, men drengen følger vi det meste af tiden. Han skal fra A til B for at indsamle en række farvede frugter, som han lægger i sin skål. For at hjælpe ham på sin færd, skal vi bevæge os frem og tilbage i de forskellige billeder og så placere dem på de fire felter, så kanterne matcher op. Når dette sker bevæger han sig selv fra det ene billede til det næste.

Og det er her, at min hjerne lidt kollapsede første gang, fordi det er så vildt at forestille sig, at en enkelt person har designet noget så indviklet. Det er så vildt at se, hvordan alting kan skifte med et enkelt click eller ryk.

Det føles også virkelig kreativt, når du sidder og leger rundt, hvorefter du pludselig spotter en kant, der matcher noget, du har set før. Så sad jeg i hvert fald manisk og ledte efter den matchende del, så jeg kunne se, hvad der ville ske af spændende ting.

Når det er så indviklet, kunne man godt frygte, at det blev meget forvirrende, men man har ofte et begrænset antal brikker til rådighed. Du får meget få brikker, du ikke skal bruge til noget, hvilket er dejligt, da spillet i forvejen kræver lidt ekstra af spillerens opmærksomhed.

I forbindelse med drengen er der også en historie at følge i Gorogoa, men jeg må indrømme, at jeg ikke er sikker på, at jeg har helt styr på den. Jeg kunne sagtens prøve at beskrive det, jeg føler, jeg har styr på, men det går ind og bliver lidt for mange spoilers. Jeg er i hvert fald glad for, at jeg gik ind til Gorogoa uden at have læst eller set nogen previews.

Det var en af den slags titler, jeg opdagede for noget tid siden, og alene ud fra dets interessante mechanics havde besluttet mig for at spille. Derfor har jeg også holdt mig væk fra alt, der kunne afsløre den mindste smule omkring det.

Jeg nævnte, at det var en enkelt person, der havde designet Gorogoa, men endnu vildere er det, at han også har illustreret det hele. Spillet har en virkelig fantastisk visuel side, og jeg sad ofte bare og beundrede tegningerne.

Jeg tror aldrig, jeg kan slippe tanken om, hvor vildt det er, at en enkelt person står bag Gorogoa, for det er sådan et imponerende spil. Derfor kan det også anbefales virkelig meget.

Burly Men At Sea


En interaktiv billedbog fyldt med forgrenende fortællinger.

Developer: Brain&Brain
Udgivelse: 29. september 2016
Platform: Android, iOS, Nintendo Switch, Pc, Ps4 & PS Vita

Burly Men At Sea minder mest af alt om en interaktiv billedbog, hvilket måske lyder som et negativt punkt, men det er faktisk positivt. Jeg havde lidt andre forventninger, før jeg startede det, men var ikke skuffet, da det gik op for mig, hvilke begrænsninger der var i spillet.

Spillet fungerer ved, at du hiver rundt i billedet på skærmen og så bevæger de tre brede storskæggede brødre sig derhen, hvor man trækker billedet. Nogle steder kan man interagere med en række forskellige ting, der påvirker historien og karaktererne på forskellige måder.

Det kan dog godt blive lidt irriterende, når der er denne slags styring, da det i hvert fald på tablet ofte ikke fungerer helt optimalt. Jeg havde mange steder, hvor billedet gled tilbage på plads, fordi den ikke opfangede, at min finger stadig var på skærmen. Samtidig stødte jeg på en håndfuld bugs, der crashede spillet på forskellige måder.

Alle destinationer, du kommer til, bliver markeret på et kort, som du får vist, når du er kommet til historiens ende. Dette er virkelig motiverende i forhold til at udforske resten af kortet. Jeg fik i hvert fald ret meget lyst til at prøve en gang til, og se hvor jeg så ville ende henne.

Der er mange forskellige grene i historien, hvor du kan ende i vidt forskellige situationer, og der er faktisk meget at se i spillet. Dette er også rimelig motiverende, da der netop er så mange forskellige unikke ting at støde på.

Hver rejse tager ikke synderligt lang tid, men det kan dog godt blive lidt trivielt, hvis du rammer de samme destinationer som den tidligere rejse. Det kunne være rart, hvis der var en slags hjælp til at finde de resterende grene, man ikke har fundet i hvert fald.

I forhold til at være en hyggelig billedbog, så understøtter musikken virkelig også dette. Den er hyggelig og afslappende at lytte til. Generelt er spillet fyldt med netop hygge og afslapning. F.eks. bliver din rejse forvandlet til en bog, når du er nået til slutningen, og du kan se alle dine eventyr på en bogreol, hvor de står lige så fint.

Der er dog en virkelig fed feature ved netop disse bøger, da de hver især får tildelt en kode bestående af tal. Denne kode kan du indtaste på udviklerens hjemmeside, hvorefter du får muligheden for at købe en fysisk udgave af netop det eventyr tilknyttet talkoden. Selvom det er en ekstern feature, så er jeg helt vild med ideen og har selv overvejet at spille det igennem for at få en historie, som jeg gerne ville læse højt for min søn.

Alt i alt er Burly Men at Sea en fantastisk interaktiv billedbog fyldt med spændende og underholdende fortællinger, hvor du selv vælger, hvor du vil hen. Det har til tider en irriterende styring og nogle fæle bugs, men jeg vil stadig anbefale det.

No Time To Explain Remastered


En klassiker, der dog efterlader mig lidt frustreret og skuffet.

Developer: TinyBuild
Udgivelse: 17. juli 2015
Platform: Pc, ps4 & Xbox One

No Time To Explain er en klassiker, når det gælder flash-spil, men jeg havde aldrig fået spillet Remastered-udgaven. Der var høje forventninger, for jeg har kun positive minder med det originale spil. Det viste sig dog ikke at være verdens bedste gensyn.

Konceptet er ret fedt, da din karakter møder sig selv fra fremtiden, hvorefter denne tidsrejsende bliver grebet af et kæmpemonster. Han har dog tabt sit gevær, så med det i hånden skal man nu redde sit fremtidsjeg. Historien udvikler sig dog helt skørt, så man møder flere udgaver af sig selv med hver deres spøjse karaktertræk.

Det gevær, man har samlet op, skyder en laserstråle afsted, der samtidig skal bruges til at navigere rundt på banerne, da den er så kraftfuld, at den skubber dig rundt. Du skal derfor bruge den til at nå op til høje platforme ved at skyde direkte ned i jorden eller skyde vægge for at bremse dig selv.

Det er ret sjovt i starten, men bliver hurtigt frustrerende, fordi det er virkelig svært at styre. Ofte ender man med at vippe for meget til en side, og det fungerer bare ikke, når spillet kræver ekstremt præcise hop visse steder. Samtidig kan bare nogle få graders forkert vinkel, når du skal skyde ned i jorden betyde, at du ikke når max højde, eller dit hop bare flopper helt.

Dette er især irriterende i bosskampe, hvor man skal undgå angreb, og ens karakter bare ligner en fisk på land, der lige laver et spjæt i luften og så falder ned igen. Jeg var tæt på at give op på spillet over dette, fordi det bare blev mere og mere frustrerende som banerne blev sværere.

Nogle gange styrer man andre karakterer, der har anderledes styring, og den ene af disse var jeg også ved at give helt op over. Når du bruger lasergeværet kan du sigte på hele skærmen, men ved den her karakter er sigtet begrænset til en lille cirkel omkring karakteren, så når han hopper rundt, så bevæger cursoren sig virkelig mærkeligt rundt. Nogle gange fulgte den selv med, mens den andre gange bare hang fast.

Jeg nævnte lige sigtekornet, og det er virkelig også grund til frustration, for det er ikke altid man kan se, hvordan man sigter. Din cursor repræsenteres af et blåt sigtekorn og figurens gevær drejer også med rundt, men når du står på bunden af skærmen og skal lave et hop op, så kan du ikke se dit sigtekorn. Så skal du se på geværet, om det ser nogenlunde korrekt ud og så tage chancen. Dette sker så mange gange i spillet, at det er helt fjollet.

Det ene kapitel i spillet føltes også lidt akavet og faktisk lidt nedladende, da det reducerer debatten om spil som kunst til nogle lidt platte linier af dialog. Personligt synes jeg, det er en interessant debat at tage fat i, fordi det er en del af det store overordnede spørgsmål om, hvad kunst er. Spillet slår dog lidt til højre og venstre, og det føles lidt som om, de gør grin med en række andre spil, hvilket er det, der føles akavet. Hvis de ville lave input til debatten, var der mere konstruktive måder at gøre det på.

Alt i alt var det ikke verdens bedste spiloplevelse, og jeg er ærlig talt lidt skuffet over styringen. Jeg huskede den som meget bedre og mindre frustrerende. Historien er dog stadig sjov med undtagelse af et kapitel, så det skal have ros på den front. Jeg ved dog stadig ikke helt om, jeg vil anbefale det, men bare det, at jeg er i tvivl, er tegn på, at det bliver et nej.