MarvelWatch! Guardians of the Galaxy

Guardians of the Galaxy er virkelig en fantastisk film. Jeg har lyst til at rose den for så meget forskelligt, at det næsten er helt fjollet. Den er virkelig sjov, men formår stadig at have ret følelsesladede scener. Der er en perfekt balance mellem de forskellige stemninger i filmen, og den er ikke bange for at skifte mellem dem på de mest fjollede måder.

Jeg er ret vild med starten, fordi den starter ret normalt med en lille dreng, der sidder på hospitalet og ikke helt vil komme tæt på sin mor, der er dødeligt syg af kræft. Han sidder uden for hendes rum med et headset på og lytter til et mixtape, hun har lavet til ham. Han kommer dog med ind, hvor hun har en gave til ham, hvorefter hun dør. Han stikker af fra hospitalet og kaster sig grædende på græsplænen udenfor.

Og så er det at filmen så stikker ret meget af, for der kommer et rumskib og samler ham op. Det er så fed en start på filmen og viser os allerede, at Peter Quill AKA. Star-Lord ikke har haft den nemmeste barndom.

Det samme kan siges om resten af den mærkelige gruppe, som de ender med at være. Gamora er adopteret af Thanos, hvilket betyder masser af tortur samt træning som et levende våben. Groot ved vi ikke så meget om, men der ligger sikkert en masse og venter os bag de mange “I am Groot”. Rocket siger det ret godt, da han råber op om, at han aldrig har bedt om at blive til et monster i form af en vaskebjørn med cybernetic implants.

Til sidst har vi Drax, der er en ret skræmmende karakter for at være ærlig. Han er totalt opslugt af hævn første gang, vi møder ham, og sådan fortsætter han et godt stykke ind i filmen. Der går nok lang tid, før han er tilfreds på den front.

Det er altså ikke dine standardhelte i Guardians of the Galaxy, men i stedet en række akavede, semi-kompetente outcasts, som ikke passer ind andre steder end i hinandens selskab. De kan i hvert fald udrette noget, når de står sammen.

Det er uden tvivl den sjoveste film i Marvel Cinematic Universe, jeg har set. Der scorer den top-points. Det derfor virkelig imponerende, at den samtidig formår at have så mange følelsesladede scener. Der er bare skabt et perfekt mix med en god balance.

Nogle af mine yndlingsscener er en tilbagevendende joke om, at Drax tager alting helt bogstaveligt, hvortil der på et tidspunkt er  følgende dialog:
Rocket: “His people are completely literal. Metaphors are gonna go over his head.”
Drax: “Nothing goes over my head…! My reflexes are too fast, I would catch it.”
Timingen er bare så god ved hver af de her jokes.

En anden ting, jeg elsker ved Guardians of the Galaxy, er, at vi her har anti-helte, der ender med at gøre det rigtige. De gør det på deres helt egen måde, men jeg elsker konceptet så meget, og selvom det kan virke ret kliché, så føles det ret friskt i filmen.

Den store skurk i filmen er Ronan The Accuser, som ærlig talt bare er virkelig skræmmende. Han arbejder for Thanos, men ender med at tage Infinity-stenen til sig selv i stedet og beslutter sig nu for at ødelægge planeten Xandar. Anti-helte-holdet prøver at stoppe ham, men deres planer om at stoppe hans rumskib fejler, og det ender med et stort opgør nede på jorden.

Her viser filmen virkelig, hvor stærk den er på forskellige måder, for Peter Quill begynder at danse og udfordrer Ronan til en dance off. Jep, kampen er helt hypet op, alle er klar til at se en episk slåskamp, og så står han og danser uden noget musik. Selv Ronan er overrasket og spørger, hvad i alverden der foregår. Det er så totalt åndsvagt, men det fungerer udelukkende, fordi filmen er bygget op på en måde, så man aldrig helt ved, hvad der kommer til at ske. Det skal dog også siges, at der er en dybere mening med hans dance off, da han distraherer Ronan.

Det positive

  • Alle galaksebeskytterne er cool på hver sin måde.
  • Musikken er så tight.
  • Groots smil efter han har spiddet en række vagter og banket dem ind i væggene adskillige gange.

Det er dejlig nemt, for Guardians of the Galaxy ryger direkte til tops. Jeg elsker Iron Man 3 for dets portræt af Tony Stark, og hvordan han godt kan klare sig uden dragten, selvom han er et sted, hvor han virkelig har brug for den. Guardians of the Galaxy består kun af folk, der er ude, hvor de ikke kan bunde, men bliver nødt til at finde noget at holde fast i.

Samtidig er det den sjoveste, mest rørende og bare fedeste Marvel-film, jeg har set indtil videre. Jeg har lyst til at gense den med det samme og glæder mig ekstremt meget til at se Guardians of the Galaxy Vol. 2.

Ranglisten

  1. Guardians of the Galaxy
  2. Iron Man 3
  3. The Avengers
  4. Captain America: The Winter Soldier
  5. Iron Man
  6. Captain America: The First Avenger
  7. Thor: The Dark World
  8. Thor
  9. Iron Man 2

MarvelWatch! Captain America: The Winter Soldier

Tanken med MarvelWatch! er egentlig at gense Marvel-filmene for at smide dem alle på en rangliste, men jeg må indrømme, at der er nogle af dem, jeg ikke har set før. Dette inkluderer Captain America: The Winter Soldier, og nu hvor jeg har set den, fortryder jeg egentlig ikke at have ventet med det.

Filmen har et ret fedt plot, men jeg har lidt på fornemmelsen, at jeg nød en forkert del af filmen mest. Filmens titel peger jo på vintersoldaten, en mytisk lejesoldat, der dukker op og dræber sine mål hurtigt og effektivt. Samtidig har han en metalarm, hvilket måske gør ham ret let at spotte.

Det bliver dog afsløret, at Winter Soldier er Bucky, Steve Rogers gamle ven, som han troede, var død. Han blev fundet af Hydra-agenter, som udførte eksperimenter på ham og sådan set hjernevaskede ham til det ekstreme.

En del af plottet handler altså om Steve Rogers, der prøver at finde ud af, hvordan Bucky er endt som Winter Soldier, samt hvordan han kan få sin ven tilbage. Det er ret genialt, men afsløringen kom lidt sent i filmen, så man får aldrig rigtig en ordentlig ide om, hvor stærkt deres forhold egentlig er. Udover hvad vi så i den første film, er det kun enkelte flashbacks, og det føles lidt fladt. De er tydeligvis supergode venner, men filmen kunne godt have vist det frem med flere flashbacks af dem, der tager sig af hinanden.

Den del, jeg nød en del mere i filmen, var plottet omhandlende Shield, og hvordan det var blevet infiltreret af Hydra. Da Captain America blev frosset ned, var Shield allerede i gang med at rekruttere tyske forskere for at udnytte deres viden, heriblandt Dr. Zola, vi mødte i Captain America: The First Avenger.

Problemet er så bare, at de her forskere ikke automatisk forlader Hydra, men arbejder videre med deres skøre projekter med en lille Shield-sticker oven på deres Hydra-merchandise. Det virker lidt underligt, at Shield ikke opdager noget af dette, men hey, shit happens. Nogle folk glemmer at slukke lyset, andre overser, at deres organisation er blevet infiltreret af fjenden efter en stor del af fjendens forskere blev rekrutteret under en forventning af, at de bare ville skifte side.

Generelt virker det også til, at Shield er en ret shady organisation, der vil gøre, hvad de kan for at beskytte verden, også selvom det muligvis vil inkludere at sprænge den i stykker. Det er ret skørt til tider.

Deres seneste plan er Project Insight, hvor en vild algoritme tager alle folks informationer og opfanger alle, der kan være potentielle trusler mod Shield…. ehh, Hydra. Husk på, at denne algoritme er lavet af Hydra-forskere så tja, hvem mon de har lavet den for.

Derudover bliver denne skøre algoritme lige forbundet med tre helicarriers, der stortset bare er en bunke flyvende våben, så der kan dræbes millioner på minutter. Udover at de kan misbruges som de netop bliver, hvad er pointen så med at have denne slags våben tilgængelige!? “Er det her et kæmpe plothul!?!” *Kyler mig selv gennem en rude for at være en klaphat*

Det forklarer Nick Fury faktisk, og hvis man husker tilbage til Avengers, så frygter han virkelig meget at tabe kampen mod ukendte trusler. Han blev overrasket af aserne, der dukkede op, og samtidig fløj der pludselig rumvæsner ind gennem et ormehul. Verden er ikke klar til den slags trusler, så Nick Fury arbejder på at gøre den klar.

Det er dog tydeligt, at han ikke spiller med åbne kort, ikke engang når han viser hele hånden til Steve Rogers. Der er altid et eller andet es gemt i ærmet, og som han er klar til at hive frem, hvis det bliver nødvendigt.

Det virker dog kortvarigt til, at han er løbet tør for ærmer, da han bliver udsat for et attentat og tilsyneladende dør. Nu bliver Shield altså fuldstændig styret af Hydra, hvilket ikke er den bedste kombination der findes. Tværtimod.

Det er bare ret fedt at se en organisation som Shield, der vitterligt ikke giver nogen fucks, blive skubbet helt ude i tovene i en slags ultimativ form for hybris. De fløj for tæt på solen, og nu betaler de for det. Det ender faktisk med, at alle Shields og Hydras hemmeligheder bliver lækket af Black Widow, og så er det ret meget slut med Shield. (Eller er det?)

Og hey, nu hvor jeg har nævnt Black Widow, kan vi passende springe over til hende. Hun er stadig badass og har nogle fede kampscener, hvor der bare bliver sparket røv. Hun har en ret kæk, men varm attitude over for Steve Rogers, men det hjælper på det, at han lige hiver fat i hende og beder hende om at være seriøs bare et øjeblik.

Man ved nemlig heller ikke helt, hvor man har hende. Hun er ikke ond, men hun virker til at være delvist limet fast på Nick Fury samtidig med, at hun deler en del af hans værdier og tanker, især i forhold til Shield.

En anden sej karakter er The Falcon, som Steve Rogers tilfældigvis møder i starten af filmen, og senere søger hjælp fra. Han er tidligere pilot af en slags robot-vinge-dragt, så da The Cap og Black Widow dukker op og beder om hjælp, er han mere end frisk på at flyve med.

Dette giver nogle ret fede scener, hvor han flyver rundt, undviger fjendernes skud samt angriber med stor hastighed. Fed dragt og godt brugt i filmen! Samtidig er det lidt fedt, at endelig finde ud af hvem han er.

Det positive

  • The Falcon sparker seriøst røv.
  • Shield får sparket sin røv ret hårdt.
  • Captain America og Winter Soldiers bromance.
  • Vi ser hvad der er under Nick Furys eyepatch.

Jeg sidder og kigger på ranglisten og overvejer ret meget, hvor i alverden jeg skal placere Captain America: The Winter Soldier. Jeg nød filmen ret meget, men ud fra titlen føles det, som om jeg roser filmen af de forkerte grunde. Hvis jeg må være helt ærlig er det lige før, filmen godt kunne have haft en anden titel.

Captain America: Shieldra
Captain America: Feel the Fury!
Captain America: Caps Buckmance

Ej, jeg synes bare, det er lidt øv, titlen ikke reflekterer, hvor vild hele plottet omkring Hydras overtagen af Shield egentlig er. Der er så meget kød på det, og det har jo ret vilde konsekvenser, når man f.eks. bare lukker Shield ned. Damn altså!

Nå ja, filmen skal på ranglisten! Det bliver nok den gamle metode med at lade den kæmpe mod hver film fra bunden af. Den vinder over alle helt op til plads fire lige over Captain America: The First Avenger. Men jeg sidder og debatterer om, hvorvidt den skal endnu højere op.

Jeg kan godt gå med til at rykke den over Iron Man, men den kommer ikke over The Avengers. Placeringen skyldes primært min kærlighed til hele Shieldra-plottet, fordi det er så spændende og interessant. Er helt pjattet med den slags hybris!

Ranglisten

  1. Iron Man 3
  2. The Avengers
  3. Captain America: The Winter Soldier
  4. Iron Man
  5. Captain America: The First Avenger
  6. Thor: The Dark World
  7. Thor
  8. Iron Man 2

 

MarvelWatch! Thor: The Dark World

Hmm. Jeg har det ret ambivalent omkring Thor: The Dark World. Der er masser af fed action, god humor, og en del af karaktererne får mere plads til at udfolde sig på. Filmen har dog en ret sløv start, og resten af filmen opvejer desværre ikke for det.

At karaktererne får mere plads, er også tydeligt, for i mine små hurtigt skrevne noter er de stort set alle sammen om netop karaktererne. Især bestemte scener, hvor de viser deres evner frem.

Hvis vi starter med Heimdal, viste han allerede sine evner frem i den første film, men han gør det endnu vildere denne gang, hvor han opfanger et camufleret fjendtligt fly, hvorefter han spurter op af den genopbyggede Bifrost for derefter at springe over på flyet og få det til at styrte ned. Det er så fed en scene, og viser igen, at Heimdal også kan andet end at være styrmand for regnbuebroen.

Frigg når også at få et sejt øjeblik, før hun bliver dræbt, for hun er så stor en kriger, at hun tvinger skurken Malakith tilbage i sværdkamp og holder endda sit sværd på hans hals. Hun bliver dog overrasket af en fjendtlig kriger, hvilket føles lidt øv. Hun var lige i gang med at være totalt badass og så dør hun øjeblikket efter. Meh! Giv hende sejren altså!

Loke føles endnu mere splittet i Thor: The Dark World, og det er virkelig ikke til at finde ud af, hvor vi har ham. Han befinder sig konstant imellem god og ond, lyver, snyder og narrer alle omkring sig. Han er så uforudsigelig med undtagelse af, at man kan forudsige, at han ikke er til at stole på.

En af mine favoritscener er, hvor Thor besøger Loke i sin celle, og Loke med det samme fyrer kække provokationer afsted, hvortil Thor beder ham om at droppe det, og illusionen forsvinder. Loke sidder udmattet og forslået på gulvet efter at have raseret sin celle over Friggs død. Det siger bare så meget omkring Loke som karakter.

Malakith fortjener også et shout-out for at være en ret blæret skurk. Han er gennemsyret ond, men har faktisk også en agenda, da han gerne vil udslette aserne samt mørklægge alle ni verdener. En del af dette som hævn over aserne der nedkæmpede Malakith samt hans hær i et tidligere slag.

Samtidig lægger Malakith op til en spændende diskussion, da Thor f.eks. stiller spørgsmålstegn ved Odins plan om at bekæmpe skurken i Asgård, uanset hvor mange aser, der bliver ofret i kampen. Thor spørger ret passende, hvad der så adskiller Odin fra Malakith, hvis han er villig til at gå til sådanne ekstremer. Filmen dykker ikke meget mere ned i diskussionen, men det er alligevel en ret fed scene at have med.

Mjølner tæller også som en karakter i mit univers, for den har også fået nogle virkelig geniale scener. I den endelige kamp mod Malakith er grænserne mellem de ni verdener lidt opløst, så Thor og Malakith bevæger sig konstant frem og tilbage mellem forskellige verdener. De fleste kan nok godt huske en af Mjølners mest praktiske evner, den vender altid tilbage til Thors hånd, men hvad sker der så, hvis Thor pludselig ændrer placering. Det ved vi nu, for Mjølner fiser frem og tilbage som en pinball under kampen, og det er så fedt, når kameraet følger dens bane rundt omkring.

Thor er også ret god i filmen og er i sig selv ret underholdende en del af tiden, i det han bliver sat ind i en moderne setting. Midt under kampen med Malakith bliver han smidt gennem en portal og ender et i Londons undergrundsbaner, hvor han så spørger den første, han ser, om hvordan han kommer tilbage til Greenwich. Herefter går han ombord på toget i sin blodige og hærgede rustning, og bare synet af den her as mellem almindelige mennesker er bare virkelig underholdende.

En anden af mine yndlingsscener med Thor er ret plat, men det er, når han efter at være gået ind i en lejlighed lige så forsigtigt hænger Mjølner op på en knage. Det er så simpelt, men min hjerne kan slet ikke håndtere idéen, om den her asegud, der lige så forsigtigt hænger et af de mest kraftfulde våben nogensinde op på en knage. Genialt!

Så er vi kommet til Jane og tja, jeg var ikke så vild med hendes rolle i Thor, da hun blev præsenteret som en virkelig god og cool forsker, hvorefter det forsvandt fuldstændig, fordi hun lige skulle blive forelsket i Thor, og det endte med at blive hendes eneste funktion. Jeg så en beskrive hende som værende en af “Thors accessories”, og jeg synes faktisk det er ret fair i forhold til filmen. Det er så ærgerligt, at hun ikke fik mere at gøre og udrette.

Det er desværre ikke, fordi det er meget bedre i Thor: The Dark World. Hun kommer i kontakt med en ondsindet energi, hvorefter hun bare bliver hevet rundt af forskellige karakterer, og det er rimelig sjældent, at hun har noget at skulle sige. Hun kunne ærlig talt næsten være blevet erstattet med en sæk kartofler, og det ville være det samme.

Igen er det super ærgerligt, fordi hendes karakter bliver præsenteret så ekstremt godt, og Natalie Portman spiller også ret godt, når der faktisk sker noget. Hvilket der dog også gør i den sidste halve time af filmen. Her får Jane Foster endeligt et spotlys på sig, og hun er med til at afgøre kampen, men hvor er det stadig lamt at se efter 1½ times passiv rolle som en sæk kartofler. Men hey, hun fik lov til at bruge sine seje forskerevner, så jeg er faktisk okay tilfreds med den sidste del af filmen.

Hvis vi glemmer karaktererne i filmen et øjeblik, så vil jeg virkelig også gerne tale om Asgårds teknologi, for det er virkelig interessant designmæssigt. Du har objekter som Mjølner, der tydeligvis er magisk, men samtidig er der mange af deres ting, som virker til at være teknologibaseret. Det er et virkelig spændende mix, og jeg har virkelig nydt at udforske Asgårds mange steder og detaljer. Jeg ser i hvert fald frem til at se mere af den slags i fremtiden.

Det positive

  • Lokes splittethed – Se scenen, hvor han lader illusionen i cellen falde… damn altså!
  • Thor, der stiger ombord på toget.
  • Ian the intern, der kaster deres bilnøgler gennem en portal, ups.

 

Min første tanke var at placere den som nummer 3, altså lige efter Avengers, men jo mere jeg tænkte over det, jo længere ned kom den. Filmen har en sløv start og selvom, der er god humor, action og endda en sej skurk, så opvejer det på ingen måder for alle de øv aspekter ved filmen.

Jeg er stadig ret overrasket over Jane Fosters rolle i plottet, da jeg håbede, de havde lært noget af nogle af de andre Marvel-film, men nope. De har skabt en sej karakter og så på ingen måder udnyttet det i filmen udover de sidste 30 minutter, hvor hun så endelig får lov til at sparke røv. Det irriterer mig faktisk ret meget.

Derfor ender Thor: The Dark World på en 5. plads lige over Thor, da den i det mindste er en lille bitte forbedring oven på den første films brug af Jane Fosters karakter.  Der var mange gode scener i filmen, men ja, desværre kun en 5. plads til Thor: The Dark World.

Ranglisten

  1. Iron Man 3
  2. The Avengers
  3. Iron Man
  4. Captain America: The First Avenger
  5. Thor: The Dark World
  6. Thor
  7. Iron Man 2

MarvelWatch! Iron man 3

Så blev det endnu en gang tid til jernmanden, men jeg har det faktisk lidt dårligt med at kalde ham det, fordi han faktisk er uden dragten en stor del af filmen.

Iron Man 3 er uden tvivl en af mine absolutte favoritter, fordi den virkelig kommer ind under huden… ehh, metallet på Iron Man og Tony Stark. Efter sin tur gennem ormehullet i The Avengers er Tony blevet ramt af angst. Rimelig forståeligt efter han styrede et atommissil gennem et ormehul for at beskytte menneskeheden fra at blive invaderet af Chitauri-racen, hvorefter han lige så roligt dalede ned gennem ormehullet i sidste øjeblik. Det kan kun være en traumatiserende oplevelse.

Det er altså en plaget Tony Stark, og der er så mange virkelig gode scener, som ved det ene angstanfald, hvor han straks løber ud i dragten og spørger Jarvis, om det er hjerte- eller hjerneproblemer, hvorefter Jarvis fortæller at det vist er et angstanfald. Tonys svar er rimelig typisk; “Mig?”.

Tony finder altså tryghed i Iron Man-dragten, hvilket jo på den ene side er lidt foruroligende, men samtidig problematisk, da det ikke er et liv at konstant være i en stor metal-dragt.

Filmen er dog ret genial på det her punkt, for lige når Tony har mest brug for dragten, bliver den gjort utilgængelig, så han bliver tvunget til at klare skærerne som Tony Stark, hvilket dog også resulterer i nogle ret fede scener.

Efter en tur i et byggecenter får han f.eks. smækket en række spøjse gadgets sammen, og han formår også at tage en god del bad guys ud med dem. Det er så fedt at se ham faktisk være stærk og sej uden at have Iron Man dragten på. Det viser bare, at han faktisk også er noget uden den. Samtidig er det her en ret god reference at have in mente, når man ser Spider-Man: Homecoming, hvor Tony netop siger til Peter Parker, at hvis han ikke er noget uden dragten, så fortjener han den ikke.

Det er i hvert fald tydeligt, at Tony i slutningen af filmen har indset, at han godt kan udrette noget uden sine Iron Man-dragter. Her med stor fed streg under dragter, for han har virkelig mange. Udover angstanfaldene er han begyndt at lide af søvnløshed, så hver nat har han brugt på at lave nye Iron Man-dragter. Det viser sig dog at være ret brugbart i den endelig kamp mod skurken, da Tony hidkalder dem alle på samme tid. Resultatet er en virkelig fed actionfyldt scene, hvor der bliver kæmpet virkelig mange steder på skærmen, samtidig med at Tony spurter rundt og bogstaveligt talt springer fra dragt til dragt.

Det minder mig om, at jeg ikke engang har beskrevet skurkene i filmen endnu. Det føles lidt akavet at skrive skurke, for den ene viser sig at være en ligegyldig frontfigur for den rigtige skurk. USA bliver truet af The Mandarin, en nådesløs terrorist, og Tony bliver halet ind i kampen, hvorefter det viser sig, at han bare er en idiotisk skuespiller, mens den rigtige skurk gemmer sig bagved og sælger våben til begge sider af sagen. Som han selv beskriver det, er hans plan at eje krigen mod terror.

Hele skurke-setuppet er ret fedt, men den rigtige skurk er fra starten af super shady og virker ikke særlig god-sindet. Hele Mandarin-delen er ret genial men tja, jeg ved ikke hvor meget det faktisk betyder. Jeg tænker egentlig godt, at en del af det kunne være fjernet uden synderlige problemer. For at være ærlig er en stor del af hans scener der bare for at være komiske, hvilket også er fint nok, men jeg kunne godt have ønsket mig lidt mere fra det aspekt.

Det positive:

  • De mange Iron-Man dragter, fuck altså!
  • Tony Stark er badass, selv uden Iron Man.
  • Drengen Harley Keener er en cool hjælper.

Denne gang er der ingen tøven eller diskussion, for Iron Man 3 er den bedste MCU-film, jeg har set indtil videre. Den har action, god humor, men ikke mindst viser den os, at den uovervindelige Iron Man er et menneske. Samtidig med, at den viser os, at han godt kan udrette noget uden sin dragt. Det er så fedt, at se den selvsikre og arrogante Tony Stark blive pillet lidt ned fra tronen på en menneskelig og relaterbar måde. Han viser en virkelig skrøbelig side, og derfor springer den direkte ind på 1. pladsen.

Ranglisten

  1. Iron Man 3
  2. The Avengers
  3. Iron Man
  4. Captain America: The First Avenger
  5. Thor
  6. Iron Man 2

MarvelWatch! The Avengers

Så blev det team-up tid, og hvor er den film stadig bare fed. Der er mange personlige og internationale problemer, så på alle fronter bliver der dækket ind. Det er et fedt mix af historier, der bliver flettet sammen og til tider føles det næsten som to film smækket sammen til en, udelukkende fordi der sker så vildt meget i plottet.

Ikke at det er en dårlig ting! Filmen har fantastisk pacing, og jeg var ret fanget fra starten af. Den fortsætter ret meget, hvor Thor slap, og vi lærer, at Loke har fået kontakt med en fremmed race, Chitaurierne, som er ret interesserede i den kraftfulde tesseract, så de slår en handel af, hvor Loke bliver konge af jorden, og de får en fancy terning.

Loke er en virkelig fantastisk skurk, for han er helt og aldeles utilregnelig samtidig med, at hans personlighed bare er så spændende, på en små-psykotisk måde. Han ser sig selv som hævet over menneskerne, hvilket giver mening, når han er en gud, men gennem dialog med Thor bliver dette f.eks. uddybet på en ret fed måde. Det virker, som om Loke har en helt forstyrret opfattelse af, hvad det vil sige at være konge. Derudover lyder det også til, at han har en helt forkert opfattelse af hændelserne i Thor, hvilket også kunne tyde på, at hans verdensbillede bare er blevet helt skævt og fucked up.

En af mine yndlingsscener er faktisk også med Loke, hvor han råber af Hulk, hvorefter den grønne kolos svinger ham adskillige gange ned i gulvet, efterfulgt af et “puny god”, mens han går væk. Det siger også bare så meget om Loke, at han på ingen måder havde forventet den slags behandling, for hvordan kan et væsen “så langt under” en gud opføre sig sådan. Fed karakter, god skurk i The Avengers!

Men udover den geniale og skarpe humor, så er der også en ret sørgelig scene. Agent Coulson bliver dræbt af loke, buuuuh! Jeg havde ikke set det komme første gang, jeg så filmen, for hvem havde lige regnet med, at akavede og sjove hygge-onkel Coulson kunne dø. Det er helt utænkeligt men damn, han holder fast i sine principper til det sidste.

Generelt er filmen bare ret bred i stemning, men der er på intet tidspunkt noget, der føles malplaceret. Jokes rammer f.eks. lynhurtigt, så de generer aldrig filmens tempo. Det er faktisk ret fedt.

Hvis du er fan af Hawkeye, bliver du nok også ret tilfreds, for buedrengen får masser af skærmtid. Måske lidt ærgerligt, at han halvdelen af tiden er ond, mens han resten af tiden er semi-fesen. Sorry, men han løber tør for pile… så må han være kreativ og skyde andre dimser afsted eller noget. Jeg er virkelig ikke stor fan af Hawkeye.

Det positive

  • Iron Mans nye dragt er ret genial
  • Mark Ruffalo er en virkelig god Bruce Banner/Hulk
  • Humoren er bare on point!

Jeg er ikke i tvivl om, at The Avengers ligger højt på listen, men jeg diskuterer lidt med mig selv, om hvorvidt den er bedre end Iron Man. Den har bare så meget mere at byde på, og på alle aspekter vinder den bare over Iron Man. Humoren er bedre, tempoet er bedre, mere action osv.

Men er det helt fair, når The Avengers jo netop er et team-up, så der er flere muligheder for alt den slags? Jo, det skal nok være fair, men det kan jeg først forklare om en håndfuld film. Stay tuned!

Ranglisten

  1. The Avengers
  2. Iron Man
  3. Captain America: The First Avenger
  4. Thor
  5. Iron Man 2

MarvelWatch! Thor

Den blonde tordengud drøner ind på lærredet, tæver en masse frostjætter, er totalt bad-ass og mister så sine kræfter, så han ikke engang kan løfte Mjølner. Det er rimelig øv, men han lærer en ret god lektie, og budskabet i filmen er egentlig ret fedt. Det handler om at tilgive andre og lade være med at være virkelig selvisk. Begge ting som Thor er i starten af filmen.

Thor selv stjæler virkelig også spotlyset fra alle andre, da hans karakter er så interessant. Der er så mange jokes med udgangspunkt i, at han er fra Asgård og derfor ikke helt forstår, hvordan vi gør ting på jorden. Min absolutte yndlingsjoke er dog, når han siger “Son of Coul” til Agent Coulson. Det er så plat en joke, men den lander bare så perfekt.

Men tja, filmen efterlader mig ret ambivalent, for Thor er bad-ass, når han kæmper mod f.eks. frostjætter, men uden sine kræfter føles han bare en lille smule fesen. Han er stadig sjov og cool, men han er bare ikke THOR! GOD OF THUNDER! Så er han mere bare Thor, din sjove onkel fra det mørke Jylland.

Filmens skurk er dog ret interessant, for Loke har faktisk et reelt mål. Han føler, at Thor bliver favoriseret, og da han så opdager, at han faktisk er et hittebarn fra Jotunheim, går det helt galt, og han sætter alt ind på at bevise sit værd over for Odin. Hans plan er dog helt forkert på den, da han manipulerer med alle sine omgivelser og ærlig talt bare fucker alt op for alle.

Hans mål er forståeligt, men hans handlinger er helt skæve. Man sidder dog lidt og føler med ham i visse scener, hvorefter han så laver endnu et åndsvagt trick, og man hader ham igen. Medlidenheden skyldes nok også Thors attitude, hvor han virkelig ikke vil miste sin bror, selvom han ikke er helt så fin i kanten.

En ting ved filmen, jeg har det lidt mærkeligt med, er karakteren Jane. Hun er en virkelig sej og klog forsker, der undersøger et fænomen, der til sidst resulterer i at hendes hold kører ind i Thor, bogstaveligt talt. Det virker dog som om hendes forskning tager et skridt tilbage, og fokus i stedet er på den kærlighed ved første blik, der er mellem hende og Thor. Det er bare lidt ærgerligt, for det virkede, som om der var gode muligheder for at give hende mere plads og gøre hende til en endnu dybere og federe karakter. Men det kan jo være, at det ændrer sig i de næste film? Hvem ved, ikke mig desværre, for jeg har ikke set de to næste Thor-film. Undskyld, jeg ved det godt. Det er alt for dårligt!

Det positive

  • Mjølner er bare så fedt et våben
  • Thor, der svinger Mjølner mod jorden for at skyde småsten på frostjætter
  • Alles yndslingsbuedreng Hawkeye har faktisk også en rolle i filmen… jeps.

Nu er jeg kommet lidt i tvivl igen, for selvom Thor uden diskussion er bedre end Iron Man 2, så er jeg ret splittet, om hvorvidt jeg synes, den er bedre end Captain America: The First Avenger. Humoren er ret god i begge film, og måske endda Thor har fået mig til at grine lidt flere gange, men der er jo mange flere aspekter end bare humor.

I forhold til Action vinder Captain America ret stort selvom Thors Mjølnersvingende scener er ret underholdende. Ekstra points til Cap for at slå nazister, frostjætter giver ikke ekstra points.

Okay! Jeg tror, jeg har det. Eller måske ikke alligevel… Jo! Thor ender på en 3. plads lige efter Captain America: The First Avenger. Thor uden Thors kræfter afgjorde sagen for mig. Jeg ved godt, det er den første Thor-film, og det derfor ret meget er en introduktion til karakteren, men han kunne måske godt have brugt mindre tid som dødelig og mere tid, måske endda hele filmen som Mjølnerkastende superkriger.

Ranglisten

  1. Iron Man
  2. Captain America: The First Avenger
  3. Thor
  4. Iron Man 2

MarvelWatch! Iron Man 2

Så er det allerede tid til at se jernmanden in action igen, men lad mig starte med det væsentlige. Iron Man 2 ender på en 3. plads efter Captain America: The First Avenger samt Iron Man. SPOILER ALERT! Vent, lidt for sent, ups. Men ja, den ender altså efter de to andre.

Phew, så har vi fået det af vejen. Iron Man 2 er stadig fyldt med Tony Starks charme og arrogance, nok mest af det sidste, hvilket også gør ham ret ynkelig i et par af scenerne. Han føles i hvert fald ikke særlig badass, når han står fuld og laller med sin Iron Man dragt.

Men samtidig bliver hans adfærd dog forklaret, da hans Arc Reactor er i gang med at forgifte ham, så han inden for ret kort tid ser ud til at skulle dø. Det kan jernmanden Tony Stark ikke helt håndtere, så selvdestruktive handlinger er der nok af.

En fed del af filmen har også fokus på Stark-familien og især Tonys forhold til sin afdøde far. Han beskriver ham som kold og distanceret, hvilket også er den opfattelse, man får, af de klip Tony ser, men det kan godt tyde på, at der er mere under overfladen, og Tony opdager f.eks., at faren har efterladt en kæmpestor hemmelighed i et gammel model-landskab.

Jeg elskede denne del af filmen, fordi det viser Stark-familiens geniale tendenser. Faren, for at gemme det på den måde han gjorde og Tony for at kunne genskabe det. Det er lidt fedt og skaber en sær forbindelse mellem de to.

En anden yndlingsdel af Iron Man 2 er Black Widow, som vi har fornøjelsen af. Hun har en af de fedeste scener i filmen, hvor Happy står og kæmper mod en enkelt vagt, mens hun bare tager resten ud på stribe. Der bliver kastet gadgets, brugt kampsport, beskidte tricks og alt mulig andet, i hvad der bedst kan beskrives som en dans med en lang række onde fyre. Hun er simpelthen for sej!

Den del af filmen, jeg mindst kan lide, er skurken Ivan Vanko. Ivans far var med til at opfinde Arc reactoren, men han blev udvist fra USA, da Stark opdagede, at han solgte planerne på det sorte marked. Ivan vil sådan set bare have hævn over Stark, men det bliver bare så fesent. Han har nogle seje elektriske piske, men de ender med at fylde ret lidt i filmen, og han ender med at blive overvundet af et trick, Tony og Rhodes opdagede midt i en latterlig kamp mellem dem tidligere i filmen. Dette trick går ud på, at de skyder lasere mod hinanden, hvilket skaber en kæmpe eksplosion.

Det er fedt at se én give Tony Stark kamp til stregen men ja, det bliver bare fesent i længden. Jeg var så ligeglad med ham. Det samme med Justin Hammer, som dog leverer nogle virkelig stærke replikker over for Ivan.

En ting, filmen dog har kørende for sig, er de politiske vinkler som f.eks. hvem Iron Man-dragten tilhører, og om hvorvidt Tony Stark skal have lov til bare at flyve rundt med sådan et våben. Det er en fed vinkel, og den spiller jo sådan set også ind senere i Marvels Cinematic Universe.

Det positive

  • Tony Stark der løser sin fars gåde
  • Black Widow sparker røv
  • De elektriske piske, whoosh whoosh!

Og denne gang er det ikke svært, så bumbum, ned i bunden med dig Iron Man 2. Ingen diskussion der, din skurk er så fesen, at resten af filmens fede aspekter ikke kan opveje for det. Sorry but not sorry!

Ranglisten:

  1. Iron Man
  2. Captain America: The First Avenger
  3. Iron Man 2