MarvelWatch! Spider-Man: Homecoming

Spider-Man er virkelig min yndslingshelt. Han rammer bare plet på så mange forskellige måder. Han er alles helt og ikke bare endnu en rig og forkælet overklassefyr, der får spændende legetøj.

Filmen fanger virkelig også noget af det vigtigste ved karakter og serien. Netop, hvor splittet Peter Parker er over for sit sociale liv som Peter Parker og så sine forpligtelser som Spider-Man. Med den slags kræfter han har fået, føler han ikke, at han kan tillade sig ikke at bruge dem og beskytte andre.

Det betyder dog, at hans sociale liv halter totalt, fordi han konstant bliver nødt til at baile fra alt mulig. I filmen får han endelig spurgt Liz, om de skal gå sammen til homecoming festen, men på selve dagen er han nødt til at gå op til hende ved festen og sige, at han skal gå.

Det går ham så meget på at svigte sine venner og familie på den måde, men det ville gå ham endnu mere på, hvis han vidste, at han kunne have reddet og hjulpet andre i stedet for. Det er så skørt at forestille sig en teenager som Peter Parker have den slags pres på sig.

Han har dog nogle ret gode venner. Ned er hans bedste ven som i starten ikke ved, at han er Spider-Man, men finder ud af det på den sjoveste måde. De har aftalt at bygge på Neds Lego Dødsstjerne, men Peter glemmer alt om aftalen og laver Spider-Man ting. Hans tøj/taske er blevet væk, så han sniger sig ind af vinduet derhjemme, kravler på loftet, trækker døren forsigtigt i, sænker sig ned på gulvet, lukker døren helt, vender sig rundt… hvor Ned sidder med åben mund og taber Dødsstjernen. Det er så genialt.

En anden genial detalje ved Spider-Man: Homecoming er, at vi ikke skal se Ben Parker dø igen igen. Filmen går ud fra, at folk allerede kender Spider-Mans historie, hvilket de fleste vitterligt gør. Bare inden for live-action film har vi haft Spider-Man 1-3 samt The Amazing Spider-Man 1-2, så jo, de fleste kender historien bare nogenlunde.

Men det føles ret dejligt ikke at skulle “spilde” tid på at se hans død og den slags endnu en gang. I stedet hopper vi direkte ind til en aktiv Spider-Man. Aunt May er forresten også ret ung. Hun er ikke en gammel skrøbelig kvinde, som vi kender fra tegneserien, men en yngre kvinde, der virker til at have et rimelig godt helbred. Ingen farer for hjertestop ved opdagelsen af Peter Parker som Spider-Man her.

Humoren i filmen er forresten virkelig god. Der er intet, der minder om den platte replik om Star Wars fra Captain America: Civil War, og alle jokes lander bare perfekt. En af mine yndlingsscener er, hvor Spider-Man hjælper en masse folk i New York, hvorefter der er et cut til person, der spotter ham:

Street Vendor: “Hey! You’re that spider guy from TV!”
Spider-Man: “Call me Spider-Man.”
Street Vendor: “OK, Spider-Man. Do a flip.”

Hvorefter Spider-Man laver et flip, og der bliver hujet. Det er så plat og simpelt, men det viser også bare hans kontakt med New York. Han er virkelig helt nede på jorden og vil med glæde lave et flip, hvis det gør en anden glad.

En anden ting, jeg elsker ved filmen, er designet af skurken Vulture. Hans vinger er chitauri- og Ultron-teknologi kombineret af bandens lille geni. Samtidig får man lidt sympati med skurken, da han lige har skaffet et mandskab og udstyr til at rydde op efter angrebet på New York, men så kommer DODC, et samarbejde mellem regeringen og Tony stark og overtager opgaven.

En del af mandskabet bliver hængende, og de bruger nu Chitauri udstyr til at skabe våben, de kan sælge samt omdanne til forskellige gadgets. Det er ret fedt at have en skurk, der kæmper mod The Man, selvom han hurtigt viser sig at være en iskølig dræber, ups.

En af mine absolutte yndlingsscener i Marvel Cinematic Universe er også i den her film, da Peter fucker gevaldigt op som Spider-Man. Tony Stark dukker op, de diskuterer lidt, hvor Tony siger, at han tager den nye seje Spider-Man-dragt med sig igen. Peter er helt fortvivlet og siger, at han er intet uden dragten, og her kommer den bedste linie i hele MCU og som virkelig understreger en stor del af heltene.

Tony stark: “If you’re nothing without this suit, you shouldn’t have it.”

Generelt er der bare virkelig mange stærke scener og ekstremt godt skuespil. En anden stærk scene er, hvor Peter skal hen til Liz’ hus, og det så er Vulture, der åbner døren. Allerede her kan man mærke, hvordan stemningen er spændt mellem dem, og på meget kort tid er han helt sikker på, at Peter er Spider-Man.

Det positive

  • Happy og Peter der mødes på skolens toilet.
  • At Happy har båret rundt på en forlovelsesring for Tony
  • Mays udbrud, da hun til sidst i filmen ser Peter i Spider-Man-dragten.

Det er lige før, jeg kan skrive et helt speciale om, hvorfor Spider-Man er så fed en superhelt, så jeg skal nok prøve at begrænse mig her. Læg mærke til “prøve”.

Spider-Man er bare folkets helt. Han er helt nede på jorden, en helt normal studerende når han ikke lige løber rundt i spandex og bekæmper skurke. Det gør ham virkelig til en af de mest relaterbare superhelte.

Det rykker også superheltedrømmen lidt tættere på. “Hvad nu hvis jeg blev bidt af en radioaktiv edderkop?” er en del nemmere at nå hen til end “Åh hvor ville jeg ønske, at jeg var blevet udvalgt til et eksperiment, der gik ud på at lave supermennesker eller var super intelligent, så jeg kunne tjene uanede mængder penge og bruge dem på kvinder og robotdragter!”.

Dermed ikke sagt at Captain America og Tony Stark ikke kan være relaterbare, men deres oprindelseshistorier er en del skæve i forhold til at dagdrømme sig til at være superhelt.

Samtidig er der hele konflikten mellem Peter Parkers sociale liv og hans forpligtelser som Spider-Man. Hvem kender ikke til at føle sig presset af, hvad man gerne vil, og hvad der skal gøres. Det er så menneskeligt, og Peter Parker ofrer konstant virkelig meget for at hjælpe andre.

Peter Parker og Spider-Man er den bedste kombi nogensinde, og jeg vil virkelig altid holde af den her superhelt. I de næste film håber jeg virkelig, at de smider mange flere fjender mod ham. Jeg vil så gerne have en film, der retfærdiggører traileren til The Amazing Spider-Man 2, eller i hvert fald følger op på den. Samtidig måtte Vulture godt vende tilbage, for Michael Keaton spiller virkelig godt.

Filmen ryger ind på listen lige over Iron Man 3 for come on, det er Spider-Man! Den ryger under Guardians of the Galaxy-filmene, da disse bare er på et niveau for sig selv.

Ranglisten

  1. Guardians of the Galaxy Vol. 2
  2. Guardians of the Galaxy
  3. Spider-Man: Homecoming
  4. Iron Man 3
  5. Captain America: Civil War
  6. Ant-Man
  7. The Avengers
  8. Captain America: The Winter Soldier
  9. Doctor Strange
  10. Iron Man
  11. Captain America: The First Avenger
  12. The Avengers: Age of Ultron
  13. Thor: The Dark World
  14. Thor
  15. Iron Man 2

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.