Category Archives: Opdatering

GTA V og opdatering for bloggen

Der har været lidt stille med anmeldelser, og det skyldes primært GTA V. Jeg har spillet det dag og nat, og det er pengene værd. Faktisk følte jeg, at jeg kunne retfærdiggøre købet allerede efter en time. I single player-delen har jeg brugt 45 timer på at klare main story og lidt småting og på vej mod de 100%, er jeg allerede oppe på 72 timer og mangler stadig mere. Men GTA V har dog stadig haft en del problemer. Folk har oplevet forsvundne biler i single player og lanceringen af multiplayer var på niveau med det, vi så med Diablo 3. Denne gang var det dog ikke error 37, men at spillet frøs i den første tutorial, så du ikke kunne komme i gang med online-delen. Rockstar skal dog have ros for at være ude med informationer ret hurtigt efter problemerne startede, så man kunne følge med i deres arbejde med at få det hele til at køre bedre.
Der er stadig en del af multiplayer, der mangler og kommer senere, men der er nu stadig en del sjov at kunne findes her. Jeg har allerede smidt en del timer i at røve butikker, klare småjobs, køre ræs og lignende.
Et stort minus ved GTA V er nok med hensyn til Rockstars iFruit, der kun er udkommet til iOS lige nu. Den eneste måde at træne hunden, Chop, på er via den iFruit-appen, så hvis du bruger android, er det bare ærgerligt. Jeg var ret spændt på den, fordi Rockstar har sagt, at de arbejder hårdt på den, men jeg har ikke rigtig noget at bruge en trænet Chop til nu, hvor jeg næsten har klaret det helt.
Men udover den slags, er GTA V nu stadig ekstremt godt og meget underholdende.
Udover GTA V har jeg brugt lidt tid på et mobilspil, God of Blades, som der også kommer anmeldelse af på et tidspunkt, skal bare lige finde tid fra GTA til at spille det.

En ændring ved Spilhjørnet bliver, at min playlist bliver opdateret med samtlige spil-titler, jeg ejer. Lige nu mangler der en del titler fra Desura, mine fysiske pc-spil, en del mobilspil og lignende 😀

Hvad der spilles lige pt.

Der vil komme en del af den her slags posts, da jeg ofte kommer til at starte på større spil, der kræver at jeg investerer en del tid i dem 😛
Lige for tiden er jeg opslugt i Neverwinter Nights og har vist stadig lang vej igen i det, hvilket ikke gør noget, da det er virkelig godt! 😀
Men jeg skal også lige have spillet A New Beginning, hvilket jeg også har set en del frem til – Verdens største problem: At vælge hvad man skal spille 😛

Omkring anmeldelser

Den evigt voksende bunke spil, jeg kommer til at anmelde er en meget blandet bunke, der består af mit spilbibliotek på Steam, Origin, Desura, Gog.com, GamersGate.com og en del flere på andre hjemmesider, og også en del retail, der stammer fra, før jeg begyndte at bruge steam aktivt ;P
Der vil dog også være et par anmeldelser af Playstation spil, da jeg holder ekstremt meget af at sidde i min sofa og game på både min Ps2 og Ps3.
Der vil komme anmeldelser af pc-spil, Playstation-spil, nogle spil til Android og måske også et par anmeldelser af spil på internettet, hvis jeg falder over en perle.

I bund og grund vil der bare komme anmeldelser af en hel masse forskellige spil herinde! 😀

Om denne blog!

På Spilhjørnet vil du kunne finde anmeldelser af spil samt anbefalinger efterhånden, som jeg får kæmpet mig gennem mit steam-bibliotek, gog-udgivelser, mine få spil på Origin samt en hel del andre.
Samtidig vil jeg også være klar til at smide et link eller to, når der kommer nye indie bundles som kunne være værd at kigge på, eller når der er et fantastisk tilbud på steam.
Nu, hvor der er sommerferie, har jeg lavet en playlist over de spil, jeg helst skal nå igennem, og efter at have brugt noget tid på at skrive den ned, er den endt på 265 spil, og jeg ved allerede nu, at der er flere, der burde skrives på. Men jeg må bare tage dem et spil ad gangen og så håbe, jeg kan nå igennem bare en del af listen! 😀