MonsterBag

monsterbag-listing-thumb-01-psvita-us-16mar15
Interessant gameplay, nuttet historie men en del frustrationer.

Developer: IguanaBee
Udgivelse: 7. april 2015
Anskaffelse: PSN
Platform: Ps Vita

I MonsterBag skal du som det blå monster V undgå at blive set af mennesker, mens du følger efter din ejer/ven Nia, da hun har glemt dig. De fleste er bange for monstre, så hvis du bliver opdaget, bliver du ofte slået ihjel på brutale måder.

Spillet har en ret nuttet stil, men indeholder samtidig en del voldsomme situationer. Udover de mange måder at dø på er der også flere steder i spillet, hvor du direkte eller indirekte får nogle personer dræbt for at komme videre.

Du følger efter Nia ved at hoppe frem og tilbage mellem en række personer, hvoraf en del af disse ikke vil lade dig passere lige med det samme. En stor del af spillet er altså at time ens hop, så du ikke bliver set.

Dette lyder simpelt nok men nogle af de senere baner skruer rimelig højt op for sværhedsgraden, så timingen skal være helt perfekt, og der ikke er meget plads til fejl. Dette resulterer desværre også i at den sidste bosskamp bliver ekstra frusterende, da jeg oplevede flere gange, at jeg ikke havde mulighed for at springe frem til det sted, jeg skulle hurtigt nok.

MonsterBag er et virkelig sjovt spil, men du skal nok forberede dig på at sværhedsgraden skrues op samtidig med, at nogle baner kræver en del tålmodighed.

Advertisements

Oddworld: Abe’s Oddysee

header
Underholdende platformsspil med mange fede features

Developer: Oddworld Inhabitants
Udgivelse: 18. september 1997
Anskaffelse: Steam
Platform: Pc & Ps1

Abe er en Mudokon og arbejder som slave ved RuptureFarms. En aften overhører han, at bestyrelsen planlægger at bruge Mudokon-slaverne til deres næste produkt, så han beslutter sig for at flygte. Historien udvikler sig dog i en anden retning forholdsvist hurtigt, så Abe spiller en endnu større rolle end forventet.

Historien er fyldt med humor hele vejen igennem samtidig med, at denne humor også kan findes gennem spillets gameplay. Der var flere steder, hvor jeg bare sad og morede mig virkelig meget. Et af de steder var f.eks. et bestemt håndtag, hvor jeg sekunder efter at have hevet i det, blev ramt af en bombe. Spillet har flere af denne slags øjeblikke, hvor den lægger op til at du gør en bestemt ting, der resulterer i, at det ender galt.

Dette fungerede dog ikke så godt i andre dele af spillet. Banerne er inddelt i felter, hvilket i sig selv fungerer okay. Problemet opstår bare, når du ikke har nogen ide, om hvad der er på næste skærm, og derfor kan ende med at dø ret hurtigt. Når du dør bliver du sendt tilbage til starten af den bane og nogle baner kræver, at du skal løbe meget frem og tilbage med mange muligheder for at dø.

Selvom jeg hyggede mig meget med det, var der visse dele som bare fra frustrerende pga. dette. Samtidig er jeg overbevist om, at der var nogle problemer med styringen på pc, da jeg flere gange oplevede, at Abe f.eks. ikke hoppede og så bare styrtede i døden.

En ting Oddworld gør helt perfekt er dog variationen i gameplay. Først virker det som en simpel platformer, så tilføjes der håndtag du kan trække i, fjender du skal undgå og andre mudokons, du kan hjælpe. Dette virker måske stadig ret simpelt, men så bliver du introduceret for puzzles, hvor du skal bruge en slags dialog-system til at kommunikere med de andre mudokons. Tasterne 1-0 aktiverer forskellige lyde/kommandoer og med disse skal du f.eks. bede mudokons om at følge efter dig eller alarmere fjender, så du kan lokke dem væk.

Oddworld: Abe’s Oddysee er altså et virkelig interessant spil. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg vil anbefale det. Dette da jeg selv synes, at det bare blev frustrerende at blive sendt tilbage til starten af banen, hver gang noget gik galt. Lidt for meget trial and error til min smag. Det er dog en virkelig fed historie fyldt med meget humor.

Uncharted: Golden Abyss

maxresdefault
Medrivende eventyr der er svært at slippe

Developer: Naughty Dog
Udgivelse: 22. februar 2012
Anskaffelse: Psn
Platform: Ps Vita
Pris givet: Fået gennem Ps plus

Da jeg prøvede Uncharted: Drake’s Fortune, gav jeg op efter få timer, da dets gameplay bare ikke fangede mig. Jeg er dog utrolig glad for, at jeg gav Uncharted: Golden Abyss en chance, da jeg blev ekstremt overrasket.

Vi følger Nathan Drake på endnu et eventyr, hvor vi møder en masse interessante venner og fjender. Historien er virkelig medrivende, og jeg havde hele tiden lyst til at spille næste kapitel.

Dets gameplay er virkelig varieret, da der både skal klatres, skydes, udforskes, samles puslespil osv. Selv når der ikke sker så meget i Golden Abyss, er det stadig spændende.

Alle Ps Vitaens funktioner bliver også brugt flittigt, hvilket også tilføjer positivt til oplevelsen. Touch kan f.eks. bruges til at klatre, tørre jord af fundne artifakter eller lave en kul-aftegning af plader, du finder rundt omkring på banerne.

Mit eneste problem var de to største boss-kampe, der bare er en lang række quick time events, hvor du skal swipe den rigtige vej på skærmen. Du kan misse tre gange, og så fejler du kampen, så der skal holdes fokus her. I forhold til hvor meget variation, der er i resten af spillets gameplay, er det ærgerligt, at det ikke er tilfældet ved de her to kampe.

Det er dog stadig et virkelig godt spil som jeg ikke kan andet end at anbefale. Jeg må indrømme, at jeg ikke havde troet, at jeg ville afslutte spillet, da jeg ikke var så glad for Drake’s Fortune, men nu kan jeg se, at jeg helt klart skal give resten af Uncharted-serien en chance mere.

Gunpoint

maxresdefault
Genialt stealth 

Developer: Suspicious Development
Udgivelse: 3. juni 2013
Anskaffelse: Humble Store & Steam
Platform: Pc
Pris givet: 50 kr.

Som free-lance spionen Richard Conway skal du snige dig ind i bygninger, undgå vagter og pille ved elektriske kredsløb for at stjæle informationer og lignende.

Conway har Bullfrog hypertrousers, så han kan hoppe ekstra højt og hurtigt komme rundt på bygninger. Du kan imellem missioner købe upgrades på Conways PDA, så du f.eks. kan hoppe endnu højere.

Samtidig kan du købe nyt udstyr, som lader dig klare banerne på mere kreative måder. En af disse dimser er Crosslink, der lader dig ændre på de elektriske kredsløb i en bygning, så du kan få en lyskontakt til at åbne en dør eller få en motion sensor til at åbne en trapdoor.

Det er med Crosslink, at spillet også får et puzzle-aspekt, da du skal tænke over, hvordan du får adgang til og sat kredsløbet op, så du kan komme hen til dit mål. Det føles også virkelig godt, når du får sat en hel kædereaktion i gang.

Gunpoint er dog ikke så langt, men har dog en del genspilningsværdi, da du kan prøve at gå non-violence, helt stealthy og sådan. Samtidig er der Steam-workshoppen, hvor du kan skaffe flere baner.

Gunpoint er et virkelig godt spil og det er perfekt med Steam Workshop, da du kun kan have lyst til mere, når du har gennemført spillet. Gunpoint kan helt klart anbefales.

Guacamelee! Gold Edition

Guacamelee
Charmerende platformer fyldt med humor 

Developer: DrinkBox Studios
Udgivelse: 8. august 2013
Anskaffelse: Humble StoreSteam
Platform: Pc, Ps3, Ps4, PS Vita, Wii U, Xbox 360 & Xbox One

I Guacamelee skal du som Juan redde El Presidentes datter fra skelettet Carlos Calaca, der vil bruge hende som ofring. Juan er en simpel farmer, men da han får kontakt med en mystisk luchador, får han en speciel maske og forvandles nu selv til luchador.

Gennem spillet får du adgang til nye evner som åbner for nye dele af de baner, du allerede har været gennem. Dette skaber mulighed for en del gemte objekter, du så kan vælge at samle. Du kan samle objekter for at få mere liv eller mere stamina, som du bruger på specielle moves.

Kamp foregår ved slag, spark og kast, hvor du kan sende en fjende direkte ind i en gruppe af andre for at vælte dem alle ned. Kamp er tilfredsstillende i spillet, da det oftest flyder ret godt. Ved at smadre fjender får du mønter, som du kan bruge på ekstra ting som kostumer eller hurtigere stamina regen og den slags.

Banerne i Guacamelee er alle ekstremt detaljerede og virkelig flotte. Samtidig er det her, hvor humoren skinner igennem, da der oftest er åbenlyse og mere diskrete referencer til alt fra andre spil til memes, kendte dyr og en hel del andet.  Dialogen er også fyldt med små jokes, og nogle af dem, du møder i spillet, fyrer faktisk kun dårlige jokes af.

Lyden er på niveau med billedsiden, og kan også kun roses. I spillet sker der skift mellem de levende og de dødes verden, og musikken skifter også, hvilket fungerer overraskende godt. Det føles ikke som et hårdt skift, men musikken glider bare hurtigt over i det andet spor.

Sværhedsgraden i Guacamelee er egentlig tilpas og øges gradvist, så det hele tiden bliver mere udfordrende. Der er dog nogle steder i spillet, hvor sværhedsgraden skrues helt op. Du behøver dog ikke at klare disse områder for at klare spillet, men hvis du vil have en alternativ slutning, skal du altså gennem disse.

Guacamelee er et flot, underholdende spil, jeg har nydt at spille. Humoren er tilpas fjollet, og kampene i spillet er altid fede. Jeg vil helt klart anbefale Guacamelee, ikke mindst, hvis du elsker spil med meget humor.

Prototype 2

prototype-21393030614
Ekstrem ødelæggelse uden konsekvenser.

Developer: Radical Entertainment
Udgivelse: 27. juli 2012
Anskaffelse: Steam
Platform: Pc, Ps3 & Xbox 360

Sergent James Heller vender tilbage fra Irak og finder sin kone og datter erklæret død efter virusudbruddet, der fandt sted i det første Prototype. Han vælger at gå tilbage til militæret, der nu prøver at bekæmpe Blacklight virussen. På en mission angribes Heller af Alex Mercer, der står bag virusudbruddet, og efter at blive inficeret får Heller et Blackout og vågner nu hos Doktor Koenig og Blackwatch Col. Rooks, der eksperimenterer på ham. Han flygter og prøver at forstå, hvem der egentlig er de onde i den konflikt, han er blevet en større del af.

Heller lider af PTSD og er for det meste ret vred, da hans familie er erklæret døde. Dette gør Heller til en perfekt antihelt, da han  helst bare vil finde ud af, hvad der er sket med sin familie og ikke være en simpel brik i andres spil.

Den infektion Heller har fået, gør ham i stand til at forvandle sig til andre personer, han har absorberet og samtidig ændre dele af sin krop til ret vilde våben. At du kan forvandle dig til andre, hjælper dig ofte, når du skal stikke af fra militæret, da du altid kan gribe en tilfældig fra gaden og absorbere dem for at få en ny forklædning.

Når du klarer forskellige missioner i spillet, åbner du for nye mutationer for Heller, hvor du kan vælge mellem et par forskellige. Dette lader dig skabe en karakter, der måske er lidt mere fokuseret på at bevæge sig hurtigt gennem byen eller en, der har fokus på at have virkelig meget liv. Du når dog at skaffe størstedelen af de her upgrades ved slutningen af spillet, så det er ikke de vigtigste beslutninger.

Det som fungerer godt i Prototype 2 er, at du får lov til at smadre alt du kan komme i nærheden af uden konsekvenser. Du kan kaste en bil mod den nærmeste fodgænger og det eneste, der sker er, at de andre begynder at flygte. Denne frihed gør, at du altid bare går all-in, når der skal kæmpes, da det ikke gør noget at biler, og tilfældige folk måske bliver ramt. Der er ingen karma-systemer, der skal holdes øje med eller noget.

Samtidig er det utrolig fedt at bevæge sig gennem byen, da du hurtigt kan få nogle upgrades, der giver dig endnu bedre mobilitet, så det ikke tager lang tid at spurte gennem byen. At du også kan løbe op ad bygninger, gør, at der er få steder, du ikke kan opholde dig i spillet, hvilket er fedt, da du så kan gå amok fra det højeste tårn, du finder.

Historien i Prototype 2 kan godt virke lidt fjollet, da Heller ofte optræder ret naivt, men dette kan dog godt forklares med, at han bare ser rødt og ikke tænker så meget over det, han laver. Historien er dog stadig spændende, da du aldrig kan være helt sikker på, hvem du kan stole på.

Alt i alt er Prototype 2 et fedt spil, der lægger op til så meget destruktion, at jeg ikke kunne andet end at føle mig underholdt.
Helt klart et spil, der kan anbefales!

Mafia 2


64350En rå og brutal fortælling om en ung mands møde med mafiaen

Developer: 2K Czech
Udgivelse: 26. august 2010
Anskaffelse: Gamersgate & Steam
Platform: Pc, Ps3 & Xbox 360

Mafia 2 lader dig følge dele af Vito Scalettas liv. Historien begynder under 2. verdenskrig, hvor du først ser Vito sammen med sin ven Joe, der prøver at røve en butik. Vito bliver fanget, men i stedet for fængsel bliver han sendt til Sicilien, hvor han skal kæmpe i krigen. Vito bliver skudt og sendt hjem, hvor han mødes med Joe igen og fortsætter deres småkriminelle levestil. Efterhånden som Vito møder flere vigtige personer, begynder han at få et ry og kommer tæt på mafiaen, hvilket skaber et mere kompliceret liv for ham og Joe.

Det, der slog mig ved historien, var, hvor ærlig den virker, da den virkelig ikke lægger skjul på noget. I stedet for kun at vise de gode sider af deres liv følger du også Vito og Joe på deres nedture og ser dem opleve virkelig uheldige situationer.

Spillet føles generelt ret voksent, ikke kun i temaer, men også gameplay-mæssigt, da det er et generelt udfordrende spil. Nogle situationer kommer du kun lige igennem, men det føles også det bedre, når du så klarer dem.

Der er en god del forskellige våben, du kan få fat i, og ingen af dem er deciderede dårlige, så du har ret stor frihed med, hvad du har lyst til at bruge. Samtidig kommer du ofte i nævekampe, der med et simpelt system desværre bliver lidt trivielle i længden. De er dog stadig ret sjove, og det føles virkelig godt at slå sin modstander ud.

Med hensyn til biler kan du stjæle dem fra gaden ved at smadre ruden eller dirke låsen op. Kørsel i spillet kan være lidt tricky, og efter 11 timer har jeg stadig ikke fuld kontrol over mit køretøj, når jeg skal køre.

Politiet i Mafia 2 vil forfølge dig, hvis de ser dig gøre noget ulovligt. Hvis det er noget mindre som at køre for stærkt kan du bestikke dem til at se den anden vej, mens de begynder at skyde, hvis du skaber større problemer. Dette kan give nogle ret interessante biljagter gennem byen.

Mafia 2 lægger op til virkelig meget, men det fører ikke rigtig nogen vegne, da spillets freeroam bare er kedeligt. Du kan sagtens køre hen og købe nye våben, jakkesæt og biler, men du har som sådan ikke noget at bruge dem til. Kortet føles altså bare virkelig tomt.

Når det er sagt må jeg dog stadig indrømme, at Mafia 2 har leveret en stemning, som har virket virkelig autentisk pga. alle de forskellige dele af spillet. Våben, biler, tøj, musik osv. Alt i spillet har bidraget til denne stemning af autenticitet, som spillet virker til at have.

Alt i alt har jeg nydt de 11 timer, jeg har brugt på Mafia 2.
Det har været fedt at opleve Vitos op- og nedture samt opleve stemningen, 2K Czech har skabt.
Jeg vil anbefale det, men du skal dog være klar på, at det kan føles lidt kort på visse punkter.

Et sted for spilanmeldelser og anbefalinger